Billedkunstner Malene Bach lader en hånd glide hen over det gule stykke beton, hun har liggende i sit studie. Det ligger der mellem de andre farvede, ru stykker. Et er hindbærrødt, et andet har farve som okseblod, et stykke er himmelblåt, et andet mat rosa. Betonstykkerne viser i al deres pigmenterede enkelthed, hvordan et materiale ændrer sig med en farve. Dødt beton har fået liv.
»Jeg arbejder med farver som et materiale«, siger Malene Bach.
Der er en bevidst selvmodsigelse i udsagnet. For i sagens natur er farver immaterielle. Vi ser ikke farver, men lysets brydning på en flade. Ingen lys, ingen farver.
Malene Bach har været optaget af farver, så længe hun kan huske. Hun er uddannet billedkunstner, og hvor hun tidligere malede malerier, er arkitektoniske rum nu blevet hendes store lærred.
