Det er sgu da noget, at en 83-årig britisk billedkunstner springer ud som tv-instruktør. Men når det lige er instruktøren Ridley Scott, er det knap så overraskende. Selv om science fiction-serien ’Raised by Wolves’ med danske Amanda Collin i hovedrollen som den kvindelige androide Mother/Lamia, er Scotts første egentlige forsøg som instruktør i tv-regi, har han faktisk allerede været en del af ikke så få og ikke så ubetydelige fjernsynsentrepriser, der alle – i et eller andet aspekt – bærer hans mærke.
Ridley Scott er oprindelig uddannet som først grafisk designer og siden billedkunstner fra Royal College of Art i London, hvor han var med til at grundlægge institutionens afdeling for film. Og skal man forsøge at hæfte et auteur-træk på den succesrige og elskede filmmager, så kunne det være, at hovedtemaet, hovedpersonen eller det centrale i alle hans film er det stærke billede.
Genremæssigt har han først og fremmest arbejdet inden for pulp-genrer som science fiction og noirthrilleren, hvor man kunne nævne biografsucceser som ’Alien’, ’Blade Runner’, ’Black Rain’ og ’American Gangster’; men det historiske udstyrsstykke har også haft hans bevågenhed, mest spektakulært i form af ’Gladiator’ fra 2000 og ’Kingdom of Heaven’ fra 2005. Og for at det ikke skal være løgn, står han også bag den romantiske komedie ’A Good Year’ og den sorte gangsterkomedie ’Matchstick Men’. Og såmænd den delvis dokumentariske krigsfilm ’Black Hawk Down’. Man kan således ikke skyde ham i skoene, at han aldrig udfordrer sig selv og går nye veje.
Men alle disse film er karakteriseret ved at have en ualmindelig stærk billedside, der sine steder nærmest ophæver den fremadskridende fortælling, fordi man som beskuer hensættes i en slags tidløs trance over de pittoresk-maleriske frames, man får smidt i ansigtet. Om det så er drømmende natmørk metropolstemning, a la Edvard Hoppers ikoniske ’Nighthawks’ møder Raymond Chandlers Los Angeles, monumentale kampscener fra ’Kingdom of Heaven’ eller space opera-morgengry i ’Prometheus’, og man kunne blive ved; det er alt sammen eksempler på, at Scott bruger filmens lærred som baggrund for sine visionære malerier.
