Venidig Biennalen er i gang, som du kan læse om i dette store essay fra den italienske kystby. Biennalen, der bliver anset for at være den ældre og mest prestigefulde begivenhed for billedkunst, er netop åbnet og kan opleves frem til november. Hovedudstillingen i det gamle militære anlæg Arsenale, som du kan læse mere om her, er i 2019 er kurateret af amerikanske Ralph Rugoff.
Desuden består biennalen af 80 nationale pavilloner, der er placeret i og uden for parken Giardini di Castello. Her følger fem koncentrerede anmeldelser af de bedste pavilloner.
Den italienske pavillon er i år intet mindre end et kuratorisk mesterværk.
I en labyrintisk udstillingsstruktur, der spejler sig selv med to indgange (eller udgange), er værker af tre væsentlige italienske kunstnere, Enrico David (som var med på Venedig Biennalens hovedudstilling i 2013), Liliana Moro og Chiara Fumai (som på Documenta 13 i Kassel i 2012 var med til at genoplive heksen som en væsentlig figur i kunsten) slynget sammen i forløb, som lader dem glide erotisk og afvæbnende op ad hinanden.
