Han ser stolt ind i kameraet. Stolt over sin nøgne krop, der er portrætteret midt i en transformation. Catherine Bruce er i færd med at blive til Bruce Catherine og vende sin kønsidentitet fra det kvindelige til det mandlige.
Fotografiet ’A Naked Man Being a Woman’ stammer fra en tid, hvor kønnet som noget, der kunne skifte fra det ene til andet, typisk kun var et fænomen i obskure sidegaders sideshows. Ikke desto mindre var kønnet, der må kæmpe for at komme til udtryk i en kultur, vi i dag helt selvfølgeligt ville omtale som massivt heteronormativ, et helt naturligt emne for fotografen Diane Arbus.
Hendes blik på det uroligt flydende køn er en vigtig grund til, at den store retrospektive udstilling af hendes værker virker overrumplende aktuel og nærværende. Et halvt århundrede efter sin død står Diana Arbus ikke bare som et kulturelt ikon som fotograf, men som en banebryder i kønsdebatten.
Diane Arbus fotograferede mennesker i New York i 15 år fra 1956 til 1971. Med sin mand, Allan, drev hun et lille modefoto-bureau, hvor han var fotografen og hun var stylisten. Da Diane Arbus i 1956 besluttede sig for selv at blive fotograf, så hun sig ikke tilbage, men satsede alt på sin nye kunstneriske løbebane. Det, vel at mærke i en tid, hvor det på ingen måde var oplagt at sætte lighedstegn mellem fotografi og kunst. Da slet ikke for kvindelige fotografer. Dé døre skulle Diane Arbus sparke noget så eftertrykkeligt ind.
