Puha, den bliver tung at repatriere, den store tunge meteorit, som står i gården foran Statens Naturhistoriske Museum.
Agpalilik hedder meteoritten, som faldt fra himlen og ramte en ø i Nordvestgrønland og siden blev ’fundet’ i 1963 af den danske forsker Vagn Fabritius Buchwald. Derefter blev den bugseret på stålslæde ved hånd- og motorkraft til Danmark, hvor den altså stadig står – på sin slæde – og er en 20 tons tung påmindelse i jern om, at man vel hvert øjeblik, det skal være, kan blive ramt af noget tungt, som styrter mod jorden. Splat.
Da meteoritten ramte – på skiltet på slæden siger man for 12.000 år siden – var der en markant mindre chance for, at den ville ramme et menneske, end der er i dag. Estimatet siger, at der på daværende tidspunkt var omkring fem millioner mennesker på kloden. Det er næsten Danmarks nuværende befolkning spredt over den ganske planet.
Nu runder vi, verdens befolkning, snart otte milliarder. Da FN for en måneds tid siden udsendte nyheden om det svimlende tal skete det samtidig med, at den amerikanske rumfartsadministration Nasa frigav de første billeder fra det dybe ydre rum taget af det nye James Webb Space Telescope. Jo flere vi bliver på planeten Jorden, jo længere væk fra den kan vi se. Jo længere ud i verdensrummet, universet, verdensaltet søger vi med vores højteknologiske øjne.
