Kan man se på et kunstværk, om kunstneren bag det – eller måske ligefrem i det – er særlig forfængelig? Kan en kunstner være så forfængelig og selvbevidst, at denne ligefrem drømmer om at ophøje sig selv til noget nærmest guddommeligt? Til et væsen, der ved egen kraft kan løfte sig selv over alt, hvad der er jordisk og menneskeligt?
Den danske maler J.F. Willumsen så ud til at gøre det, da han i 1938 afsluttede sit måske mest utrolige værk, ’Himmelgåden’.
Det er 84 år siden for at være præcis. Det er mere end en menneskealder. Og dog er billedet stadig unikt. Kunstnere i dag udstiller ikke sig selv på helt samme måde.
Mediesamfundet har gjort verden mindre og fået alt, hvad der sker overalt, til at hænge mere direkte sammen med det, som enhver selv tænker på og måske bekymrer sig over. I en epoke, hvor enhver – også det mest selvcentrerede væsen – bliver mindet om selv den fjerneste omverdens smertelige tragedier, er det blevet vanskeligt at gemme sig i sin egen forestillingsverden. Tværtimod er det for en kunstner ligefrem blevet velanset at betone sin samvittighed og sociale bekymring på hele menneskehedens vegne.
