Først tager man en tur i sporvogn og så i en hidsigt kørende rutebil med retning syd ud af Amsterdam mod endestationen i en forstad ved navn Amstelveen.
Det er et lidt pudsigt forstadsmiljø, man ankommer til, og grundet lige dele sult og forvirring går man uden om museets hovedindgang og direkte ind i museets café. Og med blot 2 procent batteri på telefonen låner jeg en stikkontakt og køber en suppe. Pastinak.
Jeg er taget til Cobramuseet i forstaden Amstelveen, fordi det i år er 75 år siden, nogle friske kunstnere fra henholdsvis Danmark (Asger Jorn), Belgien (Christian Dotremont) og Holland (Karel Appel, Constant og Corneille) mødtes på en café i Paris.
Her støbte de efterkrigs- og koldkrigskuglerne til en sammenslutning af kunstnere, som i et sønderrevet Europa forsøgte i det mindste at træde lidt på tværs af grænserne og samle sig i noget avantgardistisk energi og i en gruppe, de kaldte Cobra, dette sexede slangenavn, der smyger sig ind i sindet og danner billeder af noget, der bider fra sig. Kunstnere skulle være revolutionære, sagde de.
