En formiddag i december sagde den ukendte mand farvel. I Berlin. Lige ved siden af Jens Unmack, der kun undgik at blive vidne til selvmordet, fordi et elskab på perronen på U-Bahn-stationen forhindrede hans udsyn.
»Jeg hørte den forfærdelige lyd, braget og kiggede forbi skabet. Jeg kunne kun se, at ruden på førerkabinen var helt knust, og togføreren sad bare og stirrede tomt frem for sig. Så kom en amerikansk fyr løbende, mens han råbte til mig: »My God, he jumped! He jumped!« Da forstod jeg, hvad der var sket – manden bag ved skabet var sprunget lige ud foran toget«.
U8 kører med os ind på Heinrich Heine-stationen, hvor selvmordet fandt sted for knap halvandet år siden. Jens Unmack var på en af sine talrige rejser til inspirationens Berlin og stod på perronen og ventede på toget.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.