Hun var taget til Skive med sin mor for at følge og hjælpe hende med at dø. Men i stuen på det stedlige hospice var Drew Sycamores uhelbredeligt kræftsyge mor i sengen mere optaget af sin datters fremtid end sin egen skæbne. Hun blev ved med at tale om, hvor vigtigt det var at forfølge sin egen drøm, tro på sig selv og sin musik. »Do it, do it, do it«, lød det igen og igen fra hendes walisiske mor.
Formaningerne blev til sidst lidt for meget for datteren, der måtte afbryde sin døende mor og sige: »Ja, ja, det skal jeg nok. Men lige nu er vi her, og det handler om noget helt andet«.
Hun prøvede at få hul på de svære samtaler og spurgte sin mor, om hun var ked af det. Svaret var ja.
»Det var svært at svare på. For det er jo træls at dø. Men på et tidspunkt må man give slip. Så er der ikke mere at sige. Og det kom vi også til«, siger Drew Sycamore.
