Katrine Brixen slår et par toner an på klaveret foran sig.
»Ej, jeg får altså ikke helt omkvæds-vibes af det her«, siger hun ud i rummet i det lydtætte studie, der allerede er begyndt at lugte af en blanding af parfume og indelukket teenageværelse.
»Nej, lad os prøve at lave noget lidt mere Ed Sheeran-agtigt på guitaren«, siger hendes medstuderende Mikkel Sørensen med blikket stift rettet mod computerskærmen, hvor indspilningsprogrammet Logic Pro er åbent.
Få øjeblikke efter er tre-fire akkorder blevet omsat til en »catchy melodi«, og en kort tekst har fundet vej ned i noteprogrammet på Katrine Brixens mobiltelefon.
