Jeg ved ikke, hvem det er mest synd for.
Justin Bieber, der bliver ved med at spille koncerter, selv om han virkelig ikke ligner en, der synes det er særlig fedt.
Eller mig, der bliver ved med at håbe på, at det bliver bedre.
Justin Biebers midnatskoncert på Smukfest onsdag aften var en af de få koncerter, jeg helst havde været foruden. Her ramte den canadiske megastjerne et nyt lavpunkt med en koncert, som det var så trist at overvære, at det gjorde ondt i maven.
