0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kom til Berlin og se Wagner med Kulturtoget

Som noget nyt kører Kulturtoget denne gang til Berlin for at se Richard Wagners ’Den flyvende hollænder’ på Deutsche Oper Berlin. Stig ombord i København og stå af i Berlin, når vi kører fra ‘dør’ til ‘dør’ med DSB i vores egen togkupe. Læn dig tilbage og glæd dig til en underholdende togrejse med Berlin som destination.

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Køb billet her

Har din november brug for lidt eventyr? Så kom med Kulturtoget på operarejse til Tysklands kulturrige hovedstad. For første gang går turen til Berlin, hvor vi skal se Richard Wagner dramatiske opera ’Den flyvende hollænder’. Glæd dig til et skæbnesvangert kærlighedsdrama og hør havets voldsomhed i den berømte ouverture.

Wagner bliver til Wagner
Den flyvende hollænder markerer en ny begyndelse for Wagner. Selv har han formuleret det som: »Herfra begynder min karriere som digter og mit farvel til den blotte sammenstiller af operatekster« (En meddelelse til mine venner 1851).

I dag taler vi om, at Den flyvende hollænder markerer indledningen på Wagners modne værker, og der anvendes en række ledemotiver, bestemte melodier, i forbindelse med forskellige personer og temaer.

Du kan blive meget klogere på Wagners virke og Den flyvende hollænder, når Politikens operaanmelder, Thomas Michelsen, holder oplæg i vores togkupe. Thomas sørger for, at vi er klædt godt på til forestillingen, og det vil være muligt at stille spørgsmål efterfølgende.

Derudover kan du møde DSB’s bæredygtighedschef og underdirektør, Aske Mastrup Wieth-Knudsen, der har et helt særligt forhold til opera og ikke mindst Wagner. Senest har Aske været i Berlin i maj for at se Nibelungens Ring på Deutsche Oper Berlin.

Hvad skal der ske?
Toget kører fra Københavns Hovedbanegård 4. november 2026 klokken 10.22. Vi sørger for et godt mødested, så alle kan få en kop kaffe med på turen. Herefter har vi vores egen togkupe hele vejen til Berlin, hvor vi langs ruten har forskellige små indlæg og underholdning med opera i centrum.

Historiker og podcastvært på Kongerækken, Hans Erik Havsteen, er vært på togturen, og han sørger for god stemning undervejs samtidig med, at han giver os en grundig indføring i Berlins historie, samt et par anbefalinger til ting, man kan opleve på egen hånd, når man er i byen.

Vi ankommer til Berlin onsdag kl. 17.23. Herefter er man fri til at opleve byen på egen hånd indtil vi ses igen i operaen torsdag 5. november kl. 19.00. Hvis man har lyst, er der mulighed for at mødes i pausen og udveksle oplevelser. Og hvis der er stemning for det, gør vi det samme efter forestillingen.

Husk at du selv skal stå for booking af overnatning og hjemrejse.

Vi gør opmærksom på, at det er første gang, vi kører med Kulturtoget til Berlin, så vi tager forbehold for ændringer på ruten og force majeure. Men vi lover at gøre vores bedste for at alle får en dejlig rejse.

Hvad får jeg?


  • Afgang fra Københavns Hovedbanegård onsdag 4. november kl. 10.22
  • Pluspris for enkeltrejse + operabillet pr. person: 1250 kr.
  • Pris for enkeltrejse + operabillet uden abonnement: 1350 kr.
  • Billetgebyr: 10 kr,
  • Prisen inkluderer togrejse fra Københavns Hovedbanegård til Berlin Hauptbahnhof, en kop kaffe, en muffin og en sandwich, samt billet til forestillingen ’Den flyvende hollænder’ af Richard Wagner på Deutsche Oper Berlin 5. november kl. 19:00.
  • Arrangør: Maria Marqvard, Politiken Live og Emilie Spiegelhauer, DSB
  • Du kan møde: Thomas Michaelsen, operaanmelder på Politiken, Hans-Erik Havsteen, historiker, podcastvært på Kongerækken og vært på turen til Berlin, Aske Wieth-Knudsen, Bæredygtighedschef, Underdirektør DSB Kommerciel

*Du skal selv stå for overnatning og hjemrejse.

*Læs salgs- og leveringsbetingelserne nederst. I tilfælde af forsinkelser eller aflysninger med DSB udgør togbilletten 456 kr. af den samlede billetpris.

Program

4. november:
Kl. 10.22: Afgang Københavns Hovedbanegård.
Kl. 17.23: Ankomst Berlin Hbf.

5. november:
Kl. 19.00: Den flyvende hollænder på Deutsche Oper Berlin.

Køb billet her.


*Hjemrejse og overnatning skal du selv stå for.

OBS: Info til deltagere, der har købt billet:

Du modtager en mail med information ugen før afrejse. Pladser anvises på dagen. Vi fordeler pladser i forhold til ordrenumre. Har du fx købt to billetter, så kommer I til at sidde sammen.

Hvad er Kulturtoget?

Læs mere om Kulturtoget her og se billeder fra vores seneste rejse.



Annonce