70 år: Susanne Ottesen var kun otte år, da hun rejste alene til Italien. Hun græd sig i søvn og tissede i sengen, men turen vakte også noget i hende, som skulle vise sig at få stor betydning for resten af hendes tilværelse.

»Jeg fik min sidste løn som 23-årig. Jeg har ikke fået løn siden«

Susanne Ottesens første galleri lå i hendes egen lejlighed i Store Kongensgade. Nogle år senere rykkede det til de lokaler i Gothersgade, hvor det stadig ligger i dag, næsten 40 år senere. Foto: Jacob Ehrbahn
Susanne Ottesens første galleri lå i hendes egen lejlighed i Store Kongensgade. Nogle år senere rykkede det til de lokaler i Gothersgade, hvor det stadig ligger i dag, næsten 40 år senere. Foto: Jacob Ehrbahn

0-9 år

»Jeg blev født i Odense, men voksede op i Nordjylland, hvor min far arbejdede som leder i det italienske firma Olivetti. På et tidspunkt fik han gennem sit arbejde tilbud om, at jeg kunne komme på en summer camp i Marina di Massa ved havet i fire uger. Min far og jeg syntes, det lød fantastisk, mens min mor mente, det var en frygtelig idé. For jeg var kun 8 år gammel.

Men jeg kom afsted. Vi var fem nordiske børn og en schweizisk lærer, resten var italienske børn. Det var en grænseoverskridende oplevelse. Jeg syntes både, at det var frygteligt og fantastisk. Og måske blev kimen til resten af mit liv lagt der.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her