Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.

Jeg ved godt, at min egen adfærd ikke altid har gjort det let at hjælpe mig.

Men nødvendigheden af at gribe ind fritager ikke nogen for forpligtelsen til at møde patienten med respekt og værdighed.

Der var overlægen, som viftede sine nøgler foran mig og gjorde det klart, at han bestemte, på hvilken side af døren, jeg skulle være. Der var kontaktpersonen, som vidste, at jeg skulle drikke en ernæringsdrik på 15 minutter og derefter være under observation i 30 minutter, men som sagde, at jeg kunne gøre præcis, som jeg ville, for han var da ligeglad. Der var politifolkene, som slæbte mig hen ad gulvet. Og der var personalet, som forlangte, at jeg tog al tøjet af, da jeg blev tvangsindlagt, selv om jeg var besat af angst i situationen.

Disse og mange andre oplevelser rejser to helt centrale spørgsmål: Hvorfor forsøgte I ikke at forstå, før I greb så voldsomt ind i mit liv?