Måske har du hørt historien om en 13-årig pige fra Brovst, der i 1960 sendte en opskrift ind til en Amo-mel kagekonkurrence og vandt med en kage, som Amo navngav så smukt: drømmekage fra Brovst. Luftig, gul sukkerbrødsbund bagt med snasket kokosfarin ovenpå.
Måske har du også hørt den opfølgende historie. At der, ifølge en artikel i Samvirke fra 2012, slet ikke var nogen kagekonkurrence, men derimod bare en bageaften i Brovst Husmoderforening, der til lejligheden havde fint besøg af en bagekonsulent fra Amo. Til denne bageaften havde man opfordret de lokale kvinder til at møde op med deres bedste opskrifter. Det havde den dengang 13-årige Jytte Andersen, gjort – bevæbnet med sin mormors gode gamle opskrift. Og senere genkendte den unge bagerske tilfældigt selvsamme opskrift i et Amo-opskriftsløsblad nede hos den lokale købmand. Nu hed kagen bare ikke længere østergaardskagen – efter mormorens fødegård i Hjallerup – men drømmekagen.
Som alle andre kageelskere her til lands, har jeg troet, at drømmekagen var en pæredansk opfindelse. Om ikke fra Brovst så i hvert fald fra det sted i Nordjylland, hvor Jytte Andersens mormor kom fra. Men så faldt jeg for et par år siden tilfældigt over beskrivelsen af en gammel amerikansk kage, som lød mistænkeligt meget som noget, jeg kendte! Lazy Daisy Cake, hed denne kage, som var omtalt i en bog om amerikansk kagehistorie, ’American Cake’ af Anne Byrn.
Faktisk var ingredienser og fremgang præcis de samme som i drømmekage – sukkerbrødsdejen med piskede æg, den særlige metode med at koge mælken og smørret til dejen, toppingen med kokos og brunt sukker og den dobbelte bagning, først af dejen og siden af kagen med toppingen på. Og så billedgooglede jeg det sjove amerikanske kagenavn … Prøv du at gøre det samme, så er du ikke i tvivl om, at det er én og samme kage!
