Noget af det vidunderlige ved éclairs er, at de sjældent kommer alene. Jeg tror, det har noget at gøre med de små cremefyldte vandbakkelseskagers aflange facon, der nærmest lægger op til hurtig og håndholdt indkøring. Bid for bid, til der ikke er mere, og man kigger ned i sin pastelfarvede franske konditoræske og lettet konstaterer, at der er flere, hvor de kom fra.
Éclairs er – som så mange andre kager i Frankrig – noget, man typisk køber hos sin lokale konditor; der er ikke den store tradition for hjemmebag, medmindre det er skærekagegenren, eller som det så fint hedder gateaux voyages, kager, man kan rejse med.
Og alle franske pâtisserier har i hvert fald to versioner: au chocolat og au café – eclairs med henholdsvis chokolade og kaffe.
Men eftersom vi danske éclairentusiaster ikke lige kan smutte om hjørnet til et vidunderligt éclairbugnende fransk pâtisserie, må vi lære at bage de fine franske kager selv, og så er det godt, at jeg har en veninde, der er specialist. Hende skal jeg præsentere jer for senere.
