Ingen vintyper kan løfte stemningen som vine med bobler. På godt og ondt forbinder vi erfaringsmæssigt champagne og co. med fest, farver og fejring, så alene synet af den karakteristiske ståltrådsomviklede prop får forventningerne til at stige: ’Næh … skal vi have bobler!’.
Og ingen anden vintype signalerer ved sin åbning noget så særligt. Godt nok betragtes det i fagkredse som pinligt og ligefrem fejlagtigt, hvis proppen ryger af med sit karakteristiske ’pop’. Her lærer man, at den skal lirkes forsigtigt af og lyde som en tilbageholdt ’nonnefis’, men hvis man ellers undlader at sigte på sin bordherre eller tante Agathes glas, skal man såmænd ikke skamme sig, hvis boblerne frigives med et højlydt smæld. Der er nemlig næsten noget Pavlovs hunde-reaktion over det. Ryggen rettes, øjnene søger flasken, og mundvandet løber instinktivt.
I dag er de fleste med på, at det kun er vine fra det afgrænsede distrikt i det nordlige Frankrig, der rettelig må kaldes for champagne, men vi skal ikke så frygteligt langt tilbage i tiden, før champagne bredt og gladelig blev anvendt som typebetegnelse for al vin med bobler. Det har vinlove og en horde af franske advokater efterhånden fået sat en stopper for, og champagne fremstår derfor som et varemærke helt i særklasse med alle de rette konnotationer: dejligt, dyrt – og unikt.
Men der er masser af anden god vin med bobler, og derfor lader vi den til lejligheden skabte kategori ’ikke-champagne’ indgå i årets test af mousserende vine til nytår. Det er stadig den helt store aften (og nat) for denne vintype, og de kan bruges til det hele. Aperitif, et væld af retter og et festligt glas i tide og utide.
