Hvad drømte du om at blive som barn?
»Min far døde, da jeg var tre år gammel, så jeg lærte ham aldrig at kende. Han var ingeniør, og jeg var god til matematik, så jeg drømte om at blive ingeniør som ham. Selvfølgelig, det vil man jo gerne som søn, ikke? Jeg blev optaget på Polyteknisk Læreanstalt – jeg er vokset op på Bornholm, så jeg rejste fra Bornholm til København for at blive ingeniør. Men jeg var simpelthen for dum, tror jeg. Det interesserede mig i hvert fald ikke. Det var for uvirkeligt, og med tiden kunne jeg ikke følge med længere og så holdt interessen op«.
Og som 20-årig?
»Mens jeg læste, boede jeg på Stoltenbergsgade bag ved Tivoli og Glyptoteket, og hver dag gik jeg forbi N. Zahles Seminarium. En dag gik jeg op til forstanderen og spurgte, om jeg kunne komme ind, og det kom jeg. Så gik jeg der i tre år uden at lave en skid og blev skolelærer. Jeg havde det godt som skolelærer, altså bortset fra, at jeg ikke brød mig om lærerværelset. De andre var nogle halvstuderede røvere, alle sammen, syntes jeg. Bedrevidende. Så jeg bad om at få gårdvagter, og siden viste jeg mig ikke på lærerværelset i det år, jeg var på Grøndalsvængets Skole. Jeg overtog en 5. klasse, hvor man på forhånd havde sagt, at kun tre kunne komme på den boglige linje. Men da jeg havde haft dem i et år, var det halvdelen af dem. Jeg sagde til de andre lærere, at de tog fejl. De var nogle idioter«.
