P

Sådan havnede betalingen for mine sko i Nike's hemmelige skattekiste

Det er en dyb hemmelighed, hvor mange hundrede millioner Nike sælger for i Danmark. Lækkede dokumenter afslører de krumspring, som gør det muligt for Nike stort set ikke at betale skat uden for USA.

6. november 2017
  • Foto: Henriette Dæhli

    Skoene hedder Nike Free Run. De er mørkerøde, og jeg købte dem i Nike Factory Store i City 2 i Høje Taastrup, et outlet hvor Nike-produkter, som ikke er slået an i salget på internettet, kan købes lidt billigere end ellers.

    Mine sko kostede 600 kroner. Jeg betalte med mit dankort, og ekspedienten lagde bon’en ned i posen sammen med den store, orange papæske med skoene.

    På vej hjem i S-toget kiggede jeg på bon’en og tænkte: »Gad vide, hvor mine 600 kroner havner, når jeg køber et par Nike-sko?«

    Jagten på svaret er besværlig. Sportsbutikkerne kan eller vil ikke svare.

    Nike’s danske repræsentanter får mundkurv på, da jeg spørger.

    Og papirsporet ender blindt. Jeg kan følge det til Holland, men der forsvinder sporene af mine penge i tågen.

    Måske havner pengene i en gigantisk pengetank i skatteparadiset Bermuda. Men cheferne for det hele, som sidder i Beaverton i den amerikanske stat Oregon, har gjort alt, hvad de kunne, for at jeg ikke skal finde svaret på mit spørgsmål:

    Hvor havner mine 600 kroner, når jeg køber et par Nike-sko?

    Bon’en fra butikken i Høje Taastrup viser mig, at 120 kroner af mine penge i hvert fald havner i den danske statskasse i form af moms. Så er der 480 kroner tilbage. Hvad med dem?

    Et spor i sagen: 20136677

    Det med momsen rummer et enkelt spor, nemlig nummeret på det selskab, som er ansvarlig for momsen: 20136677, står der, og ellers blot navnet på butikken.

    Men da jeg køber en t-shirt på Nike’s webshop dukker forklaringen op: Momsnummeret er det samme, men nu fremgår det også, hvem nummeret tilhører: Nike Retail BV, som hører hjemme i Holland.

    Der findes en filial af det hollandske selskab i Danmark, som hedder Nike Retail Denmark. Det aflægger ikke noget regnskab i Danmark, så ad den vej kan jeg ikke se, hvor meget Nike sælger for i Danmark, eller hvor meget de betaler i skat af salget.

    Der findes også er rigtigt dansk Nike-selskab, Nike Denmark ApS. Det selskab tjente blot 8,6 millioner kroner i 2016 og betalte mindre end 2 millioner kroner i skat. Eftersom Nike er giganten blandt sportsmærkerne kan det næppe være her, mine penge havner – det må handle om langt større tal.

    Jeg prøver at spørge en salgsdirektør for et konkurrerende mærke: Hvor meget sælger Nike for i Danmark?

    »Det får du svært ved at finde ud af«, siger han.

    Nike er jo kæmpe, kæmpe, kæmpe store på verdensplan, de er de allerallerstørste

    »Der er ingen officielle tal, så vi arbejder alle sammen med at finde ud af, hvor meget de andre omsætter, og selvfølgelig har vi skøn, men jeg tror ikke, du kan få nogen til at rykke ud med det – jeg vil i hvert fald ikke«, siger salgsdirektøren. Det hele er omgærdet med så meget hemmelighedskræmmeri, at han end ikke vil lægge navn til, at han ikke kender svaret.

    Klaus Midtgaard, indkøbsdirektør i kæden Sport24, ved det heller ikke, men:

    »Nike er jo kæmpe, kæmpe, kæmpe store på verdensplan, de er de allerallerstørste«, siger han.

    »Tallene findes ikke«

    Men heller ikke Klaus Midtgaard kan sige, hvor meget Nike sælger for i Danmark. Og hvor meget hans egen kæde sælger af produkterne med det kendte swooshlogo vil han ikke ud med:

    »Det gør vi af princip ikke. Det rager ikke hverken den ene eller den anden af vores konkurrenter«, siger han.

    Hos de andre store sportskæder får vi samme svar, og direktør Poul Erik Pedersen hos deres brancheorganisation, Danmarks Sportshandler Forening, slukker det sidste lys:

    »De tal kender ingen. De findes ikke. Vi har vores egne estimater, men dem vil vi ikke dele, fordi vi ikke er sikre på, at de er rigtige«.

    Men nogle tal har de alligevel hos sportshandlerforeningen. Sportsforretningerne solgte sidste år ’fodtøj’ – løbesko, fodboldstøvler, sneakers og så videre – for 2,1 milliarder kroner inklusive moms. Skoene udgør næsten en tredjedel af de 7 milliarder kroner, som kunderne købte for i sportsbutikkerne, når momsen regnes med.

    Oven i det kommer et ukendt beløb for alt det sports- og fritidsudstyr, som sælges på nettet og i supermarkeder. Og Nike er det største navn, så de må mindst sælge for hundredvis af millioner kroner i Danmark.

    I Nike’s store regnskab i USA kan man kun se, at Nike i regnskabsåret 2016/2017 omsatte for 40 milliarder kroner i Vesteuropa.

    Vi spørger hos Nike Denmarks hovedkvarter i Kokkedal nord for København: Hvor meget sælger I for her i landet, og hvor bliver pengene af, når jeg køber et par Nike-sko i Danmark?

    Sales manager Mikael Sloth svarer venligt, at han lige skal tjekke med Nikes europæiske hovedkvarter, om han må sige noget til Politiken.

    Det må han ikke, viser det sig.

    Han henviser til en Ekaterina Kuftinova, som sidder i Nikes europæiske hovedkvarter i Hilversum, Holland. At hovedkvarteret ligger lige præcis i Holland er der flere milliarder fordele ved for Nike – dem vender vi tilbage til.

    Vi sender en stribe spørgsmål i en e-mail til Ekaterina Kuftinova, men får svar fra hendes kollega Alex Smiddy. Han svarer ikke på et eneste af vores spørgsmål, som handler om, hvor mine 480 kroner bliver af, og hvor der bliver betalt skat af overskuddet fra Danmark. I stedet leverer Alex Smiddy en erklæring:

    »Nike overholder skattelovgivningen fuldt ud, og vi sikrer omhyggeligt, at vores skatteangivelser svarer til, hvordan vi driver vores forretning, de investeringer vi foretager, og de jobs, vi skaber. Nikes europæiske hovedkvarter har været placeret i Holland siden 1999. Hovedkvarteret beskæftiger flere end 2.500, som overvåger Nikes aktiviteter i flere end 75 lande«.

    Det er, hvad Nike svarer. Uanset hvad vi spørger om. Bag de hemmelige salgstal og manglende svar findes et interessant slutresultat: Nike betaler næsten ikke skat af de milliarder, som den multinationale koncern tjener uden for USA.

    Pengetanken i Bermuda

    Hvis Nike hentede pengene hjem til hovedkvarteret i Oregon, skulle de betale cirka 35 procent i skat af overskuddet. Så det gør Nike ikke. Nike parkerer pengene i en kæmpemæssig pengetank et sted, hvor der ikke skal betales skat af pengene. Ind til 2015 hed pengetanken Nike International Limited og havde adresse på Bermuda.

    Hvor pengetanken er placeret i dag, ved vi ikke. Nike svarer ikke på spørgsmålet. Men i Nike’s regnskaber fremgår det, at pengetanken ved udgangen af maj i år rummede 12,2 milliarder dollars. Det svarer til mere end 77 milliarder danske kroner, som Nike har opsamlet i overskud blandt andet fra Danmark og andre europæiske lande.

    Og Nike har foreløbig næsten helt undgået at betale skat af pengene. Af Nike’s egne oplysninger i regnskabet kan man regne ud, at milliardfortjenesterne er blevet beskattet med mindre end 2 procent, før de havnede i den skattefri pengetank.

    Pengetanken med de næsten skattefrie milliarder vokser hurtigere og hurtigere. I 2006 lå der 3,4 milliarder kroner i den. I dag er formuen 22 gange større: 77,2 milliarder kroner.

    Det var hemmeligheder i Holland, som fik Nike’s skattefrie formue til at eksplodere.

    Nike's hovedkvarter ligger egentlig i Oregon. Men i 2005 indgik den amerikanske virksomhed en hemmelig aftale med Holland.

    Fra 2005 gik alle Nike’s indtægter fra Danmark og resten af Europa, fra Mellemøsten og Afrika til to nyoprettede selskaber i Holland:

    Nike European Operations Netherlands og Nike Retail BV. Sidstnævnte er selskabet, hvis momsnummer står på min bon.

    Samtidig med, at Nike oprettede selskaberne i Holland i 2005, flyttede firmaet også alle rettigheder til Nike-navnet, logoet og så videre uden for USA, til et selskab på nulskatteøen Bermuda. Selskabet fik navnet Nike International Ltd.

    De to hollandske selskaber sendte nu en meget stor del af deres indtægter videre til selskabet på Bermuda, som betaling for brug af Nike's navn og logo.

    Betalingerne kunne Nike bruge som skattefradrag i Holland, og derfor betalte selskaberne kun meget lidt i skat der.

    Det sikrede en hemmelig aftale med skattemyndighederne i Holland, som skaffede Nike »en meget stor fordel«, som topchefen Mark Parker sagde i december 2006.

    Skattely med turbo

    Den hemmelige aftale gjaldt i 10 år, til og med 2015. Før den udløb, havde Nike fundet på noget nyt. Lækkede dokumenter afslører, at Nike i marts 2014 bad Appleby om hjælp til at stable en ny model på benene, som kunne sikre, at Nike slap så billigt som muligt i skat af sine hurtigt voksende indtægter i blandt andet Danmark. 'IR:3 Restructuring' var kodenavnet for opgaven hos Appleby.

    Løsningen blev at flytte Nike’s intellektuelle rettigheder uden for USA til Nike Innovate, som har hjemsted i Holland. Det er et slags kommanditselskab, som har to meget specielle egenskaber: Ejerne af selskabet er hemmelige, og selskabet hører skattemæssigt ikke hjemme i Holland, men heller ikke andre steder.

    Det betyder, at Nike Innovate, hvad skat angår, er statsløst. Selskabet betaler ikke skat. Det har heller ikke pligt til at aflægge regnskaber. Det er her, mine 480 kroner forsvinder i et sort hul.

    Efter flytningen af rettighederne fra Bermuda til det særlige selskab i Holland blev der sat turbo på skattefidusen: Med den første aftale havde Nike held til at sænke den effektive skatteprocent for hele koncernen fra 35 til 22,7 procent. Men nu er skatteprocenten på blot to år styrtdykket videre ned til blot 13,2 procent.

    Den hollandske fidus er et hit blandt især amerikanske, multinationale selskaber. En ud af seks dollars, som amerikanske multinationale tjente uden for USA i 2016, strømmede gennem et hollandsk datterselskab, viser en analyse fra økonomen Gabriel Zucman på Berkley universitetet i Californien.

    Ifølge en udtalelse fra den hollandske regering til ICIJ har de skattegunstige CV-regler betydet, at disse amerikanske virksomheder har skabt 77.660 arbejdspladser i Holland.

    Et EU-direktiv forbyder konstruktioner som den hollandske CV i EU-landene fra udgangen af 2019 – de enkelte lande kan dog vælge at vente to år ekstra med at gøre direktivet til lov. Holland forsøgte at få endnu længere frist – til 2024.

    Men foreløbig er de 120 kroner i moms alt hvad statskassen i Danmark får ud af, det, når jeg køber et par Nikesko til 600 kroner i Nike's egen butik.

    Redaktionen anbefaler:

    Læs mere:

    Læs mere

    Annonce

    For abonnenter

    Annonce

    Forsiden

    Annonce