0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Åndelig yoga i Marokko

Den marokkanske havneby Essaouira er med sin tilbagelænede atmosfære og de smukke hvide bymure blevet en populær destination for europæiske turister med hang til yoga og åndelighed. Men byen med de snørklede gader og den gamle medina har også mange andre oplevelser.

2. marts 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bønnen fra den nærliggende moské falder nogenlunde samtidig med timens første ’opadvendte hund’, en yogastilling, hvor man med hænder og fødder i gulvet holder benene så udstrakt som muligt.

REJSEDEKLARATION

Politikens rejse var betalt af rejseselskabet Yogafryd. Selskabet har ikke haft nogen indflydelse på artiklens indhold.

Vi er i gang med eftermiddagsyogaen på tagterrassen af vores riad – et hus i traditionel marokkansk stil, hvor huset er bygget op omkring et atrium, typisk med en lille have og et bassin i midten. Vi ligger side om side på yogamåtterne, mens solen langsomt kravler ned bag byens sandfarvede tage, og bønnen fra minarettårnet fortager sig i baggrunden.

Sådan kommer du på yogarejse

Der er ingen lufthavn i Essaouira (udtales es-Sweera på arabisk).

Byen ligger omkring 300 km fra Marrakech og 175 km fra Agadir, som begge kan nås med direkte fly fra København. Norwegian flyver til Marrakech og Agadir fra ca. 2.000 kroner t/r. Herfra er det letteste enten selv at leje en bil eller at finde en lokal ’taxachauffør’, som kan køre én til Essaouira, prisen afhænger af ens forhandlingsevner.

Det er hverken nødvendigt med visum eller vaccinationer i Marokko.

Yogafryd har planlagt endnu en tur til Essaouira i marts 2019. Turen er inklusive hotel, yoga, transport i Marokko samt en afslutningsmiddag på stedet, men eksklusive fly. Turen koster 5.500 kroner.

Flere oplysninger kan findes på www.yogafryd.dk eller www.marokkospirit.dk

Jeg er på en uges yogaophold i den marokkanske havneby Essaouira med Yogafryd, et yogastudie ejet af Karima Menouar Kirkegaard, der arrangerer turen med sin veninde Jamila Ounani, begge danskere med marokkanske rødder. Yoga er blevet populært de seneste år, og det har fået udvalget af yogature, workshops og retreats til nærmest at eksplodere, samtidig med at yoga allerede tilbydes i et væld af forskellige former på aftenskoler, private studier og fitnesscentre.

På dette ophold består dagsskemaet af en morgentime med såkaldt ashtanga-yoga på stranden og to timers restorativ yoga på taget om eftermiddagen. Morgenyogaen er en dynamisk serie med mange gentagelser og solhilsner, hvorimod eftermiddagsdelen har fokus på yogaens terapeutiske egenskaber. Her tages der hver dag udgangspunkt i et af kroppens fem energicentre, chakraer, og timen er opbygget af langsomme, rolige udstræk.

Er man en rutineret yogaudøver, der leder efter et intensivt kursus, som kan udfordre éns praksis, er dette ikke det helt oplagte tilbud. Selv om der blandt holdets 12 deltagere er konsensus om, at morgentimen kan være hård, er niveauet, så alle kan være med – også begyndere. En af deltagerne stiftede første gang bekendtskab med yoga, da hun i starten af 50’erne impulsivt tog på et yogaophold i Indien, en anden er startet på et ugentligt aftenskolehold i sin hjemby sidste år, og en tredje – gruppens eneste mand – er her primært for at lære sin kærestes hobby bedre at kende. Folks indgang til yoga varierer, men flere nævner, at de skånsomme bevægelser og fokus på åndedræt og kropsbevidsthed har overbevist dem om, at de skal blive gamle med yoga.

Gruppens kønsfordeling er ikke helt tilfældig. Selv om mænd også er begyndt at hoppe med på yogabølgen, var det ifølge Idrættens Analyseinstitut kun 2 procent af alle danske mænd, der i 2016 dyrkede yoga. For danske kvinder er tallet 15 procent. En forklaring kan være, at yoga er gået fra tidligere at blive betragtet som en alternativ og lidt langhåret aktivitet til nu ofte at være et supplement til andre motionsformer og som en måde at kombinere fysisk og psykisk velvære på. På holdet i Essaouira er der dog en tydelig fortælling om yogaens helende kraft, og er du typen, der får myrekryb af at høre om energicentre og åndelighed, er dette nok ikke en tur for dig.

Hos Yogafryd er eftermiddagstimernes chakraer ikke det eneste spirituelle element på turen. Hver morgen er der indført antar mauna, indre stilhed, som indebærer, at vi fra turen ned på stranden, under yogaen og ved morgenmaden har indgået en kontrakt om ikke at kommunikere med hinanden. Dette for at kunne fordybe sig i sig selv og for at kunne slippe de sociale forpligtelser om smalltalk og komme-hinanden-ved, som typisk opstår, når man er af sted på en grupperejse.

Det er interessant at observere, hvor unaturligt stilheden føles i starten. Det er svært at få et morgenbord, hvor der skal rækkes smør eller skænkes kaffe, til at fungere uden hverken tale eller fagter. Men på mange måder giver det også et pusterum, hvor man ikke føler sig presset til at samtale om vind og vejr for at undgå pinlig tavshed. Som ugen skrider frem, begynder morgenritualerne i stilhed at foregå mere og mere gnidningsfrit.

Kærlig behandling i hammam

»Huden ruller seriøst af som spaghetti!«, fortæller Karima os begejstret gennem det tildampede rum.

Vi rører lidt nervøst på os. Jeg ved ikke helt, om det er noget, jeg har lyst til at opleve med min hud, men Karima forsikrer os om, at vore arme og ben vil føles babybløde bagefter.

Vi befinder os i et lokalt badehus, eller hammam, som det hedder på disse kanter. Alle er næsten nøgne, kun iført trusser, også de to badekoner, hvis arbejde består i at sæbe gæsterne ind og efterfølgende eksfoliere hele kroppen med en stiv handske, som altså kan få den døde hud til at rulle sig sammen som små nudelstykker.

De fleste lokale gør dog arbejdet selv, for turen i hammammen handler ikke om at få en spabehandling. De offentlige kønsopdelte badehuse er en integreret del af livet i mange mellemøstlige lande, og man bruger ofte mange timer om ugen i hammam, hvor man ud over at bade og drikke te også får sladret med vennerne og holder en pause fra dagligdagens gøremål.

Da hammambadene oprindelig kom til Mellemøsten efter inspiration fra de græske og romerske bade, var det ikke udbredt blandt almindelige mennesker at have rindende vand i hjemmet, og badehuset blev derfor også ofte benyttet til afvaskningsritualer i forbindelse med bøn. Det forklarer også, hvorfor der ofte ligger en moské ved siden af hammammerne.

Vi er tydeligvis også på et mere lokalt sted end de mange andre turistorienterede spaer, der findes i Essaouria, som tilbyder både massage, hudpleje og traditionelle behandlinger. Her er ikke nogen afslappende baggrundsmusik eller kridhvide badehåndklæder. De to badekoner tøffer rundt i trusser og badesandaler og skiftes til at føre os ind i et separat rum, hvor selve afvaskningen finder sted. Ingen taler engelsk, og havde det ikke været for Karima og Jamilas forklaringer, havde jeg nok været en del mere utryg, da den ene af badekonerne med et fast håndgreb trækker af sted med mig.

Jeg bliver placeret på de våde klinker, og så går skrubberiet i gang. Badekonen er ikke bleg for at hive og trække i arme og ben, og for at kunne komme ordentligt til på mit skulderblad placerer hun på et tidspunkt min arm på en måde, så min hånd lander midt på hendes tunge bryst. Det slår mig, hvor uvant denne fysiske kontakt med en anden kvinde er for mig, selv om jeg ellers opfatter Danmark som et langt mindre blufærdigt og kropsforskrækket land end Marokko. Kvinden ænser knap nok min hånd, og det er tydeligt, hvordan der her er en verden til forskel på omgangsformene i offentligheden, og hvilken kropslighed der er til stede i andre sfærer i samfundet.

Middelalderlig handelspost

Ordet afslappende er som regel ikke noget, man forbinder med marokkanske byer. Marrakech og Fez med deres enorme basarer og små snørklede gyder, heftig trafik og gadesælgere, der griber fat i én fra alle sider for at få solgt deres berbertæpper eller keramikfade, kan give de fleste åndenød.

På trods af Marokkos gode udvalg i produkter og souvenirs har jeg tit fundet selve handelssituationen så overvældende, at jeg enten er kommet tomhændet hjem eller værre endnu – med noget, jeg egentlig slet ikke var interesseret i. På det punkt er det en lettelse at stifte bekendtskab med Essaouira og dens hvidmalede bymure, der beskytter den gamle del af byen mod Atlanterhavets kraftige bølger. Her er ingen biler, og på trods af de mange småbutikker med tæpper, lædersandaler og arganolie kan man i ro og mag kigge sig omkring uden at blive overfaldet af ivrige sælgere.

Årsagen til denne forskel skal måske findes i Essaouiras flere tusind år lange tradition for handel. Byens strategiske placering langs den nordafrikanske atlanterhavskyst har gjort byen til en vigtig handelspost for portugisiske, franske, berbiske, jødiske og også danske handelsrejsende gennem tiden, og aktiviteten har påvirket byen arkitektonisk, gastronomisk og kulturelt.

Essaouira føles på mange måder mere europæisk end resten af Marokko – der er en stor enklave af franskmænd, og mange turister kommer hertil for at se på kunst, dyrke yoga eller for at surfe på Atlanterhavets bølger.

At Danmark har spillet en væsentlig rolle i byens historie, bemærker man hurtigt, når man bevæger sig rundt i byen og uvægerlig bliver spurgt, hvor man kommer fra. Især de ældre beboere lyser op, når jeg fortæller, at jeg er dansker, og spørger, om jeg kender til det danske hus i medinaen. I midten af 1700-tallet opførte den danske kong Frederik V et dansk konsulat i Essaouira, hvorfra man aktivt samarbejdede med den marokkanske sultan Mohamed ben Abdallah og forsøgte at sikre danske søfolk mod Middelhavets pirater.

Konsulatet har været ubenyttet de sidste årtier og er derfor kraftigt misligholdt, men efter lang tids tovtrækkeri mellem Danmark og Marokko er der i år indgået en restaureringsaftale, der skal redde huset fra yderligere forfald. Med et håb om selv at kunne gå på opdagelse i det gamle konsulat finder jeg efter en del eftersøgning porten i en lille gyde midt i den gamle by, men desværre er huset lukket for udefrakommende. Når restaureringen er afsluttet, vil det igen blive offentligt tilgængeligt, nu som dansk og marokkansk kulturhus.

Hele den gamle bydel i Essaouira er Unesco-verdensarv. Voldene, der omringer byen med antikke kanoner og jerngitre, giver den et umiskendeligt middelalderpræg, og man forstår hurtigt, hvorfor man har valgt at optage flere scener til den populære fantasyserie ’Game of Thrones’ her. Når man går rundt i de smalle labyrintiske gange i medinaen med duften af safran, rosenvand og røgelse i næsen, er det da også svært ikke at føle, at man er en del af en lille eventyrverden på kanten af Atlanterhavet.

4 madoplevelser i Essaouira

Cecilie Udsen Glebjerg Falk

1. På havnens fiskemarked står små boder på rad og række med dagens fangst. Sammensæt selv din menu, der bliver grillet med citron og hvidløg. Her er både dorader og sardiner, men også krabbekløer og søpindsvin til de mere eventyrlystne.

2. Triskala er en populær fiske- og vegetarrestaurant med yderst rimelige priser. Stedets ejer er fransk, tjenerne er hans familiemedlemmer og lokale unge, og her er en hyggelig og hjemlig stemning med en lidt skæv indretning med gamle møbler og borde.

Triskala, 58 Rue Touahen

3. La clé de voûte er et godt eksempel på en restaurant, der har formået at blande det autentisk marokkanske med det franske køkken. Ud over delikat udskårne salater og fine desserter serveres f.eks. en kødret tilberedt efter traditionel beduinopskrift, hvor man graver en tagine (en pyramideformet stegeso i ler) ned i jorden, som varmes af solen, og dermed langtidssteges maden ved svag varme i timevis.

Restaurant la clé de voûte, 76, rue derb Lallouj, Essaouira

4. Gå på opdagelse i sidegaderne omkring krydderi- og grøntsagsbasaren, hvor de lokale selv spiser og drikker te. Her er masser af små spisesteder og cafeer, hvor man kan få en lækker coucousret eller marokkansk salat til meget få penge.

    Alt om Corona­virus

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden