Lidt efter, da den store bølge har lagt sig, går de tilbage og fortsætter med at skære skaldyr fri af klippesiden.
De bruger et særligt redskab med langt skaft, der ender i en slags stemmejern. For percebes sidder i små bundter og hager sig godt fast i klippen. Det er de nødt til for ikke at blive skyllet i havet.
Når et bundt percebes er hakket fri, kommer de ned i et net, som skaldyrshøsteren har hængende på hoften.
Det er sensommer, og vi befinder os på den galiciske atlanterhavskyst Costa da Morte, Dødens Kyst. Den hedder sådan, fordi utallige skibe er forlist her. Eller måske fordi romerne mente, at det var verdens ende, og her kunne man se solen dø hver aften.
