Rødt hus, betonbyggeri, rødt hus, rødt hus, betonbyggeri, rødt hus, rødt hus, rødt hus, betonbyggeri, rødt hus, rødt hus, rødt hus, rødt hus, Volvo, rødt hus, skovsø, rødt hus, fjeld, rødt hus, rensdyr, rødt hus, rensdyr, skovsø, fjeld, rødt hus. Og sådan fortsætter det.
En stille graduering, hvor vildnisset lige så langsomt sniger sig ind på én, og byen forsvinder, som man sidder og kigger ud ad bilruden og funderer over, om der mon findes lige så mange sænkede Volvo 850’ere i Sverige som mennesker. Men ligesom de æggegule betonkomplekser erstattes af fjelde i bilens bagrude, forsvinder tanker om Sveriges bilhistorie også i glemslen til fordel for flokke af rensdyr, der ikke kunne være mere ligeglade med, om de bremser trafikken, endeløse fyrreskove og irgrønne tilmossede klippetoppe til alle sider.
Det kan godt være, at Idre Fjäll ligger i Dalarna, men det er nu på toppen, de driver deres forretning. En forretning der har eksisteret, siden en bunke lokale i 1965 satte sig ned og lavede en plan om, at de ved at skabe jobs inden for turisme ville forhindre, at folk flyttede fra området. De fik kommunen med på ideen, oprettede en forening, og i 1968 åbnede det, vi i dag kender som Idre Fjäll, et af Sveriges mest kendte skiresorts.
Dengang dog kun med to lifter, 20 hytter og to cafeer på fjeldet. Over stok og sten gik det, og i skrivende stund lyder tallene på 24 lifter, 41 pister, 80 kilometer langrendsløjper og flere cafeer, restauranter og hytter, end det overhovedet nytter at tælle. Men hvad stiller man op med al den plads, den natur og den idyl, som jo ikke kun ligger over Idre Fjäll om vinteren? Man holder åbent hele året. De optøede fjeldskråninger bliver til vandreruter, pisterne bliver til cykellegeplads, og vandene, bæverne, rensdyrene og den tykke midtsvenske dialekt bliver til bagtæppe for alletiders aktive sommertur.
