Og vi er helt sikre på, at vi tør det her?«.
Foran os løber en smal, gruset vej op langs den stejle bjergside. Kigger man frem, ser man bjergpasset tage et skarpt sving til højre. Men drejer man hovedet en smule, ser man direkte ned i afgrunden, hvor træer og kampesten venter flere hundrede meter nede.
»Ej, det tør vi sgu godt«, bliver vi, trods lidt tøven, enige om, inden vi sætter motorcyklen i 1. gear med øjnene rettet mere stift på vejen end nogensinde før.
Vi befinder os på Ha Giang-loopet i det nordvestlige Vietnam. En motorcykelrute på omkring 400 kilometer, der via små bjergbyer snor sig helt op til Kinas grænse og typisk tager fire dage at gennemføre.
