Vi stiger af bussen i Ardaras farverige hovedgade. Så grønt her er, så frodigt, ja, nærmest tropisk, da vi kommer op på toppen af bakken til Woodhill House, en herregård ombygget til bed and breakfast. Vi sætter os på terrassen omgivet af stenmure og gartnerplejede haver. Månen kigger op over bakketoppen og ned på Ardara, der for et årti siden blev kåret til Irlands ’lykkeligste’ by af Irish Times.
Næste morgen får vi traditionel irsk morgenmad med blodpølse, indvoldsbudding, bacon og æg i den højloftede morgenmadsstue. Vi har en stor dag foran os. Først skal vi cykle gennem »Jordens mest cool« landskab – ifølge National Geographic – og siden møde en lokal tweedvæver.
Vi henter vores cykler og er snart på vejen vestpå langs bugten mod Atlanten. Nu ved lavvande ses store områder med mudder og østersnet. En lokal fisker tilbyder os friske østers, da vi holder pause, men uden citron og salt ved vi ikke, hvad vi skal stille op med dem. Det bruser dybt ude fra Atlanten. Vi når klitterne og vandrer gennem dem til Maghera Beach. Bølgerne ruller uimodståeligt ind fra Amerika, og vi kan nærmest læne os ind i vinden.
Lavvandet har skabt en lun tidevandslagune beskyttet mod det åbne hav. Hvis denne strand lå i Sydeuropa, ville den sikkert have en million besøgende om året. Her er enorme vidder, høje bjerge og dybe grotter. Farverne er så enkle og klare. Det er som at være ved verdens ende eller begyndelse.
