Morgensolen står allerede højt på den disede himmel, og der blæser en kølig brise hen over den vidtstrakte slette her i udkanten af Yinchuan, hovedstaden i den kinesiske region Ningxia. Da disen langsomt letter og afslører en betagende udsigt mod de forrevne Helan-bjerge, står en mængde kvinder i jeans, lette kjoler og farverige tørklæder bøjet over vinstokkene, hvor de med øvet hånd skærer de mørke, modne drueklaser af og lægger dem i grønne plastikkasser. Der er fuld gang i vinhøsten, den vigtigste tid på året i denne lille, autonome region på kanten af Gobiørkenen.
Når man ser på Ningxias majestætiske bjergtoppe og velplejede vinmarker, der strækker sig, så langt øjet rækker, er det svært at forestille sig, at denne region for blot 20 år siden var en sandet udørk beboet af bønder, der lige akkurat kunne brødføde sig selv.
»Da jeg var barn, gravede jeg sommetider huller ude i ørkenen. Det var gemmesteder, hvor jeg legede med mine venner«, mindes 45-årige Ren Yanling, der for en gangs skyld har sat sig og holder en pause i sit laboratorium.
Den energiske, hårdtarbejdende kvinde er født i landsbyen Yunquanying ikke langt fra vinmarken i Helan-bjergene, hvor hun nu arbejder som chef for vinproduktionen for det berømte franske multinationale selskab Pernod Ricard.
