Før den unge Mustafa Kemal, som vi i dag kender som Atatürk, grundlagde det moderne Tyrkiet, drak de lokale osmannere i Kemaliye te hos Bozkurt. Det var, mens Første Verdenskrig var ved at være forbi, og Osmannerriget sang på sidste vers, at familien Bozkurt åbnede deres hotel i 1918.
Siden har det været byens stolte midt- og samlingspunkt for både turister og lokale, og i de næste par dage er det vores hjem, mens vi udforsker bjergområdet omkring den lille by ved Eufrat-floden i det anatolske højland.
Tarik Bozkurt tager imod os i receptionen, som også udgør hotellets restaurant, og viser os op til vores lille værelse på anden sal i den gamle, men nydeligt restaurerede bygning af sten og træ, en smule mere moderne udseende end sine nabohuse, som ligner kulisser fra en osmannisk landsby.
Tarik Bozkurt er er 25 år og fjerde generation af Bozkurt-familien. Han er den eneste engelsktalende person på hotellet, hvis ikke den eneste i byen, for han har læst i Istanbul, men er vendt hjem for at engagere sig i – og om nogle år overtage – familieforetagendet.
