Det var blevet for meget med drillerierne i skolegården. Han var træt af at blive jagtet, og han var træt af, at han ikke vidste, hvad han skulle gøre. Det skete i perioder, at de ældre børn rottede sig sammen mod Edi Hrnic.
»De tog fat i mig eller gav mig et slag på hovedet. Det var meget normalt for mig at blive slået i skolegården«.
»For at være ærlig ... så havde jeg nok en lidt tyk mave og nogle tynde arme, og så var jeg meget nem at få til at græde. Det var sjovt at gøre grin med«, siger Edi Hrnic.
Så en dag sagde han fra.
