Volden blomstrer i skyggen af mange klubber

Han kalder det den fatale dag.

»Jeg har faktisk aldrig oplevet noget lignende«, siger han.

Mandens navn er Lars Fenger, og han ejer værtshuset Don Quijote i Herning. Det var på den bar, at der lørdag 3. august i år udspillede sig en dyster episode, som skrev sig ind i en trist tendens omkring dansk fodbold.

»Fra det ene øjeblik til det andet væltede det ind ad fordøren med AaB-fans. De slog på alt, hvad der rørte sig«, siger Lars Fenger:

»En af vores gode stamkunder blev væltet ned af sin barstol og sparket på hoften. Hun var altså 69 år og havde intet med FC Midtjylland at gøre«.

Det havde til gengæld en anden anden gruppe gæster på Don Quijote. Ejeren ved godt, at det er stamsted for en flok FCM-fans, der »går og bokser med nogle fra de andre klubber« i deres fritid.

»Men det er arrangerede kampe, der foregår et eller andet sted, som ingen ved noget om. Så i dagligdagen mærker jeg ikke, at det er Midtjylland-drenge, der sidder nede ved mig«, siger Lars Fenger.

Det gjorde han imidlertid den sommeraften. Kort forinden havde FCM vundet 2-0 over AaB i Herning, men nogle af hjemmeholdets fans havde også provokeret gæsterne under superligakampen. Midt på stadionets endetribune havde de sat ild til en trøje fra en af nordjydernes hårde tilhængerskarer og holdt den op i luften, så alle kunne se den.

Måske var det derfor, at en gruppe AaB-fans angreb Don Quijote. Eller måske var det mere planlagt end som så.

»De virkede så professionelle«, siger Lars Fenger:

»De var iført hættetrøjer eller elefanthuer, havde handsker på og var bevæbnet med jernstænger. Det var et decideret tæskehold på 10-12 stykker«.

I kaosset havde et par ansatte på værtshuset held til at presse AaB-fansene ud ved at låse dørene. Angrebet fortsatte på facaden og vinduerne.

»Der røg lidt glas og et par døre. Det løb op i små 40.000 kroner«, siger Lars Fenger:

»Midtjylland-drengene fik også et par skader. En af dem blev syet med mere end 10 sting i hovedet. Han blev slået med et jernrør«.

Episoden varede mindre end 10 minutter, men den efterlod ar på historien om dansk fodbold. Akkurat som så mange andre voldelige optrin har gjort det de senere år – over det meste af landet.

Problemer på tværs

Politiken har identificeret 229 episoder siden 2020, hvor danske fodboldfans har været involveret i vold, optøjer, hærværk og arrangerede slagsmål. Det er sket via opslag i mediebiblioteket Infomedia, målrettede søgninger på Google, gennemgang af politiets døgnrapporter og analyse af flere end 10 profiler dedikeret til fankultur på sociale medier.

Dertil kommer store mængder graffiti og de talrige gange, hvor tilhængere har fyret ulovligt fyrværkeri af på arenaer eller i fanmarcher på vej til kampe. Og de unge mænd ofte er maskerede.

Der er voldsomme eksempler nok at tage af.

26. oktober 2024 i Silkeborg: Om natten efter en superligakamp kolliderede cirka 20 fans fra Silkeborg og AaB på et værtshus i den midtjyske by – og tumulten bevægede sig rundt i gaderne.

28. maj 2024 i Randers: Efter pokalfinalen for U19-hold opstod der slagsmål på åben gade mellem unge fans fra Randers og AGF – for øjnene af ganske fredelige fodgængere.

14. april 2024 i Aarhus: Efter superligakampen mellem AGF og Brøndby skabte fans af de to klubber optøjer på banegården i Aarhus, hvor politiet arresterede en 19-årig AGF-fan, der havde både kniv, knojern og totenschlæger på sig.

De seneste måneder har Politiken talt med flere end 40 personer fra forskellige politikredse, klubber og fanmiljøer. Fælles for de fleste af dem er, at de har oplevet en eskalering af volden omkring dansk fodbold siden coronapandemien.

»For helt almindelige mennesker kan det virke ret voldsomt, når man pludselig er vidne til de her optrin«, siger Tenna Wilbert, der er politiinspektør i Københavns Vestegns Politi og tovholder på dansk politis indsats ved fodboldkampe:

»De fleste finder det skræmmende at opleve slåskamp i det hele taget. Så det er rigtig voldsomt at opleve de her tilfælde, hvor fans opsøger konfrontationer med andre grupperinger eller politiet«.

Vold i vækst

Tilskuertallene er de seneste år eksploderet i Superligaen. I den sidste fulde sæson før coronapandemien – altså årene 2018-19 – var der i gennemsnit godt 6.500 gæster til kampene i den bedste danske række. Det seneste fodboldår var tallet steget til over 10.000, en vækst på mere end 50 procent.

Det er en stor succeshistorie. Men vævet ind i den er der en dunkel sideeffekt.

»Det er typisk sådan, at når der kommer flere tilskuere, kommer der også flere, der har lidt mere hang til at opsøge uroen. På den måde har vi en fornemmelse af, at vi har haft en stigning i antallet af tilskuere, som ikke går uden om konfrontationer«, siger Tenna Wilbert.

Hun understreger, at »de fleste kampe er uproblematiske«, og at de færreste fans skaber uro. Men de små grupper hårdkogte tilhængere kan lave stor ballade til tider.

»Der er i hvert fald ingen tvivl om, at nogle fans opsøger konfrontationerne. Nogle gange vil de konfrontere det andet hold fans, nogle gange selve holdet, nogle gange politiet – og nogle gange alle i skøn forening«, siger Tenna Wilbert.

Der eksisterer ikke statistikker, som i sig selv tegner et klart billede af tingenes tilstand.

De seneste mange år har politiet i gennemsnit sigtet i omegnen af to personer per superligakamp for diverse lovbrud som stoffer, ulovligt fyrværkeri, vold, trusler og forstyrrelse af den offentlige orden. Tallene for den senest afsluttede sæson er endnu ikke endelige, men »det ser ud til, at vi kommer til at se en stigning i de sager, vi har«, siger Tenna Wilbert.

Samtidig opstår der dog en hel del fodboldrelaterede optrin, som aldrig bliver en del af statistikken. Det kan for eksempel være, fordi det sker væk fra selve kampene, eller fordi politiet ikke får fat i alle uromagerne.

I Politikens database over optøjer i dansk fodbold træder de største problemer frem omkring Brøndby og FC København. Men volden dukker også jævnligt op andre steder i landet.

Midtjyske optøjer

Unge AGF-fans har stormet en bar i Randers i håb om at finde fjender fra lokalrivalens tilhængerskare, dog uden held. Tilskuere fra Helsingør og Lyngby er røget i totterne på hinanden efter en pokaldyst. Tilhængere fra Nykøbing FC og Næstved har været i slagsmål på vej mod en kamp. AGF-fans har kastet sten efter en bus med tilskuere fra Randers. AaB-tilhængere har været involveret i talrige voldelige optrin.

Og gentagne gange har der været alvorlige problemer, når ærkerivalerne fra Viborg og FC Midtjylland er tørnet sammen. Værst gik det en efterårsaften i 2022.

På Viborg Stadion forsøgte hårdkogte FCM-fans at sætte ild til en tribune. Uden for arenaen angreb de både politiet og hjemmeholdets tilhængere – blandt andet ved at kaste med flasker, kanonslag og romerlys. En 21-årig viborgenser blev overfaldet ved en restaurant, mens Viborg-fans maskerede sig og også lavede rav i gaden.

»Det er noget af det alvorligste, jeg har set«, sagde Henrik Glintborg, operationschef i Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.

Fodboldvolden viser sig i endnu en statistik. Der har aldrig været så mange personer i det nationale karantæneregister som i år – det er det, der populært går under navnet hooliganregistret. Gennemsnitligt har i omegnen af 120 danskere haft landsdækkende karantæne fra de danske stadioner i 2024, viser en aktindsigt, mens tallet i 2020 var 100.

De nationalt udelukkede fodboldfans er knyttet til 14 forskellige klubber. Den største andel er fra FC København og Brøndby, men FC Midtjylland, Viborg, AGF, OB og AaB er også repræsenteret med 6-8 tilhængere hver. Endelig er der nogle enkelte karantæneramte fra Silkeborg, Kolding, FC Nordsjælland, Randers, Helsingør, Fredericia og Esbjerg.

Der forekommer dog masser af fodboldrelaterede ulovligheder, som politiet så godt som aldrig opklarer. I Politikens database fylder vold, optøjer og overfald mest med 120 episoder – de sker typisk i det åbne, hvor der er mulighed for at slå ned på det, men ofte er de aggressive fans maskerede.

Samtidig er den næststørste kategori arrangerede slagsmål. De foregår i hemmelighed på øde steder.

Med SS på brystet

To grupper mænd står over for hinanden, den ene i blåt og den anden i sort. De befinder sig på et græsareal bag en gråhvid bygning, da de pludselig farer mod hinanden med et simultant primalskrig. Slag og spark flyver gennem den kølige efterårsluft.

Det er en novemberdag i år. Selv om det virker brutalt, er de alle indforstået med volden. De er hooligans, de kæmper fire mod fire, og de bekender sig til superligaklubberne Lyngby og AaB. ’Skovboks’ bliver den slags arrangerede slagsmål kaldt.

»Efter 1 min 30 sekunder vinder Aalborg«, lyder det i et opslag på Instagram fra en profil, der beskæftiger sig med fankultur i Danmark.

Sammenstødet er blot et af 67 arrangerede slagsmål med danske hooligans, som Politiken har identificeret siden 2020. I dem deltager voldelige fraktioner med tilhørsforhold til 12 forskellige klubber i Danmark. Fra OB og Randers over FCK og Brøndby til Hvidovre og FCM – som dem, der holder til på Don Quijote i Herning. Omkring nogle klubber er der flere fraktioner.

(Artiklen fortsætter efter visualiseringen)

Mængden af slagsmål er et minimumstal, for den slags foregår typisk i hemmelighed og kommer kun til andres kendskab, når deltagerne deler det med udvalgte profiler på sociale medier. Det gør de fra Aalborg ofte. Mindst 17 gange siden 2020 har hooliganfraktioner fra den nordjyske by deltaget i arrangerede slagsmål og poseret på billeder før eller efter slagsmålene.

En ung AaB-hooligan falder i øjnene. Han har lyst, krøllet hår og er ret splejset, og på hans bryst træder to bogstaver frem i sort blæk: »SS«. Skrevet med to lyn, som nazisterne gjorde det. På nogle billeder ser han ud til at heile. Samtidig er han knyttet til den foreløbig bandlyste rockergruppe Bandidos i Aalborg.

I det hele taget har AaB problemer med dele af fanmiljøet omkring klubben.

»Det er vores opfattelse, at voldsparatheden er stigende. I hvert fald rapporterer vagter og fans om en utryg stemning på tribunen, som vi ikke tidligere har set«, siger Henrik Skals, politiinspektør i Nordjyllands Politi:

»Vi kan bekræfte, at der er en forbindelse mellem nogle af vores riskofans og rockerbandemiljøet – og at det er noget, vi i stigende grad har observeret i den seneste tid. Det er en problematik, vi naturligvis er vældig opmærksomme på, og vi er i tæt kontakt med AaB i forhold til at tage de rigtige forholdsregler på området, så der ikke flytter yderligere utryghed ind på tribunerne«.

Fra skovene til samfundet

Det handler om flere ting, når hooligans aftaler at mødes øde steder for at slå hinanden i jorden: broderskab, adrenalin og en besynderlig tanke om, at de kæmper for deres klub.

»Jeg gør det for at komme ud med en masse aggressioner på en ordentlig måde«, sagde den kendte Brøndby-hooligan Simon Henriksen i podcasten ’Takketalen’ for godt tre år siden – nu bor han i Thailand og lever som professionel kæmper med kælenavnet ’Savage’:

»Det er lige på og hårdt. Det er råt og brutalt. Vi er alle sammen indforstået med det. Der er spilleregler. Nogle går hårdere til den end andre. Men det er sådan, det er. Nogle lader sig rive med. Og nogle kommer op i et tempo og et niveau, hvor man bare kører på. Kan du følge mig? Og så er det jo svært, når man bare kører på ...«.

De danske slagsbrødre kæmper mod andre hooligans, der bekender sig til klubber i Danmark eller udlandet – og jævnligt sker det med voldelige venner fra fraktioner i Tyskland, Polen, Sverige og Holland.

Fordi de arrangerede slagsmål typisk finder sted øde steder, og alle er med på den voldelige leg, har mange fodboldfans det okay med det. Men der er et problem.

»Det er vold, og det er ulovligt«, siger politiinspektør Tenna Wilbert:

»Vi mener da også, at der er et overlap med nogle af dem, som vi ser opsøge uro i andre sammenhæng. Man skal på en eller anden måde være tiltrukket af kampelementet for at slås i skoven. Det er nærliggende at tro, at det også kan vise sig, når der er konfrontationer ved kampe«.

Det har flere gange været tilfældet.

Så sent som i oktober kæmpede en ny hooliganfraktion kaldet Generation ’64 Brøndby i en skov mod en gruppe fra Odense og bankede modstanderne på 15 sekunder. Den fraktion skaber stor frygt i Brøndby IF. Den har medlemmer fra rockermiljøet, har ry for at være utæmmet brutal og har gentagne gange optrådt voldeligt uden for arrangerede slagsmål. Både på stadion og i gaderne.