Man skal huske at se sig for, når man bevæger sig på det lumskt ujævne fortov ved Piazza Giuseppe Garibaldi, hvor store løsrevne stenblokke pludselig kan stikke 20 centimeter op. Snubler man og tumler mod vejen, risikerer man liv og lemmer.
Helt tæt ved kantstenen drøner en familie, far og mor og to børn, forbi i høj fart på en scooter. De sidder tæt presset sammen på det lille lædersæde og kører slalom mellem klumpen af biler foran. Med vind i håret og truttende i tudehorn. Den yngste svinger et blåt flag i luften.
Selv på en almindelig dag er det at ankomme til Napoli fra Milano – efter en 5-timers togtur mod syd – som at træde ind i en anden verden.
Kaosset er en kaliber for sig. Der er virvaret i benzinosen af trafikmylderet, hvor respekten for normale færdselsregler er meget lav. Og lydene. De bruger deres båthorn, som var det en form for morsesprog. Popmusikken blæser ud fra alle butikker og fra nedrullede bilruder.
