Han var kun 13 år gammel, da han downloadede sin første bombemanual.
Senere samme år blev han en del af onlineforummet Fascist Forge, og sidenhen blev han leder af den britiske afdeling af en nu forbudt nynazistisk terrororganisation, Feuerkrieg Division, hvor han spredte budskaber om, at »jøder skal gasses, homoseksuelle skal hænges, og pride-parader skal skydes i smadder«.
I sit hjem i Cornwall, hvor han boede med sin bedstemor, havde han naziflag og et racistisk slogan i haven. Og på sin telefon og computer gemte han adskillige instruktioner til, hvordan man dræber folk, samt flere manualer om fremstilling af våben.
