Nej, køreturen ud til fronten behøver vi ikke være nervøse for, den er »normal«, forsikrer Oleg, en ordentlig kleppert af en soldat, der fik venstre ben sprængt bort af en russisk mine i Donbas for syv år siden.
Oleg vil gerne vise os landsbyen Pribuzke, som hans lille enhed af ældre, garvede soldater er med til at forsvare.
Det er vigtigt at fortælle verden, hvad der går for sig derude, mener han. Europæerne hjemme ved deres kaffeborde er nødt til at fatte, hvad den her krig handler om. Sådan udtrykker han det.
Vi sidder på en café i Mykolajiv og udfritter ham om sikkerheden. Det virker okay at tage imod invitationen, så lad os komme afsted.
