Da fotografen og jeg træder ind i det legendariske auditorium A på Niels Bohr Institutet i København, får jeg et flashback.
Jeg føler et øjeblik, at vi er rejst 20 måneder tilbage i tiden til en sommerdag i 2021 og genoplever mødet med den 22-årige fysikstuderende Albert Sneppen, hvor han ved hjælp af smukke og pædagogiske tegninger på det sirlige tavlesystem, som den danske nobelpristager Niels Bohr selv havde designet, forklarer, at han har opdaget, hvorfor sorte huller virker som gigantiske spejle, som hele universet kan spejle sig i.
En bedrift, som blev offentliggjort i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, hvor Albert Sneppen var eneforfatter, hvilket er ganske uhørt i en alder af 22 år.
Det er ikke et flashback. For Albert Sneppens skjorte har skiftet farve fra lyserød til hvid, han har fejret sin 24-års fødselsdag, han er blevet kandidat og er nu ph.d.-studerende, og træerne uden for vinduerne har mistet deres grønne blade på denne kolde februardag.
