Nu skal jeg vise dig, hvor meget reklamelort, du æder, når du doomscroller

Min kollega Lars Dahlager har købt sig en app, der sætter lås på hans andre, mere vanedannende apps.

Altså, en app, der — mod betaling — i perioder neutraliserer de rigtigt giftige apps på hans telefon, fordi hans egen viljestyrke er kompromitteret. Den virker ikke. Og slette dem kan han heller ikke få sig selv til.

Det er vild tid, vi lever i.

Men jeg kender godt hans dilemma. Jeg er ikke lige så hårdt ramt som Lars, tror jeg, men jeg kender skammen, når man slukker telefonen kl. 00.30, men egentlig burde have lukket øjnene kl. 22.00, da man lagde sig. Ligesom i går.

Det er afhængigheden — tiden med hovedet begravet i sin telefon — der selvfølgelig er grundproblemet, men hvor meget af det indhold, man får i sin SoMe-scrolletid, har man egentlig selv bedt om?

Det vil jeg vise dig nu.

Du tror, du ved det, men det gør du ikke.

Du ser ikke omfanget, fordi dit sind er blevet sløret, din koncentration svagere og din afhængighed af billige smil stærkere. Du scroller bare. Du er ufri. Trælbunden nærmest.

Ligesom mig og Lars.

Ud over at bande sporadisk over mit scrolleforbrug, fornemmer jeg en stigning i reklamer pakket ind på den ene eller anden måde, og derfor har jeg kategoriseret de første 100 posts, der møder mig i mine tre social media apps Facebook, Instagram og X (tidligere twitter) samt det til lejligheden downloadede TikTok.

Der er tre kategorier:

Før jeg viser dig virkeligheden i dag, skal du lige med en kort tur i tidsmaskinen for at se, hvor simpelt og uskyldigt dit Facebook-feed var engang.

Eller, i det her tilfælde er det så mit. Spørg mig ikke hvorfor, men jeg kopierede i 2010 en luns af mit feed og gemte teksten. Jeg fandt det forleden. Der var slet ingen reklamer i feedet dengang. De kom først i 2012.

Der var bare sætninger skrevet i 3. person af dem, du kender. Det var stilen.

Det er ret nuttet.

I flow tv’s tid gik man ud og smurte sig en mad i reklamepausen. I dag donerer man helt frivilligt mere end halvdelen af sin tid til Facebooks reklamer.

Blot 43 procent af det indhold, Facebook giver mig i denne test, får jeg på baggrund af venner eller sider, jeg selv aktivt har valgt at følge.

De resterende 57 procent er enten rene reklamer eller indhold, som Facebooks algoritmer tror, jeg kan lide.

Har de ret, bruger jeg mere tid derinde, og jo mere tid, desto flere reklamer kan de vise mig. Det er forretningsmodellen bag.

Facebooks popularitet har ifølge DR’s medieundersøgelser været støt dalende de seneste år, hvor apps som Instagram, Snapchat, Whatsapp, TikTok, Discord m.v. har overtaget især den yngre målgruppes skærme.

Den gruppe tilhører jeg ikke længere (snøft og gudskelov), men ud over Facebook bruger jeg Instagram og X (tidligere Twitter) med sidstnævnte som den klart største tidsrøver.

Her er resultatet af de første 100 opslag for dem.

X og Instagram gav mig begge præcis 16 rene reklamer, altså knap hver sjette opslag ud af 100, mens Instagram smed 21 elementer med foreslået indhold oveni.

Samlet set gav Instagram mig 63 selvvalgte opslag, mens X var oppe på 83 stk.

Lægger vi det hele sammen og leger, at jeg tog de første 100 opslag i alle tre apps i rap, ender jeg altså med at sluge 111 reklameagtige opslag for at få 189 af ’de gode’.

Sagt på en anden måde:

Når jeg scroller på mine sociale medier, indvilliger jeg i at æde 41 procents skrald. Helt frivilligt.

Man kan så altid diskutere, om det er skrald for alle.

Nogle mener, at de målrettede reklamer eksempelvis er helt okay, fordi en del af dem jo rammer plet, eftersom Big Tech efterhånden kender os bedre, end vi selv gør.

Og hvis man vil undgå reklamer, har både X og Meta nu lanceret, at man kan betale sig til reklamefri feeds, hvis man ud over sin tid vil donere et par kroner sammen med det sidste strejf af værdighed, man har tilbage.

Det vil dog ikke gøre noget ved det foreslåede indhold, som skræddersys lige præcis til DIG for at holde din afhængighed kørende, uanset hvad du så selv går og tror, du interesserer dig for.

På nogle apps er det faktisk mest det foreslåede indhold, man er der for.

Som for eksempel på TikTok.

Ny på TikTok

Jeg har til lejligheden hentet den omstridte app, selv om de fleste med tech-forstand fraråder det. Men med sådan en test her nytter det jo ikke noget at ekskludere en hel generation, for hvem eksempelvis Facebook er en dinosaur på linje med flow-tv.

Jeg har haft TikTok på telefonen i et par uger og kan til de uindviede rapportere, at det minder en del om alt det andet. Bare lidt hurtigere, lidt vildere, lidt yngre. De danser meget på TikTok. Og smiler væsentlig mere kælent til kameraet, end jeg er vant til, men det er måske en generations-ting.

TikTok er sværere at gennemskue end de tre andre apps, fordi der både er reelt deklareret reklameindhold, men også en del reklamer, der meget dygtigt pakkes ind som almindelige opslag uden nødvendigvis at afsløre det for brugeren.

Hastag challenges og branded filters er andre snedige påfund, der glider de betalte budskaber ubemærket ind via sjov og ballade, som brugerne kan lege med og dele i deres videoer.

Det giver TikTok en ekstra kategori i forhold til de tre andre — jeg kalder den ’reklame i et opslag’.

I min test var også en influencer-type, som reklamerede for Maybelline-øjenskygge i et ’almindeligt’ opslag, og så var der de kommercielle aktører med en TikTok-profil som eksempelvis Magasin du Nord, Røde Kors, Nardocar (biltilbehør), Kuha Studios (brudekjoler) eller filmen ’Madame Web’, der også har sin egen TikTok-profil.

TikTok kender mig tydeligvis ikke helt så godt endnu, og jeg er på ingen måde heller ekspert efter blot et par uger på appen, men min test i ’Følger’-feedet på TikTok gav mig ikke en eneste reklame. Kun poster fra dem, jeg aktivt følger.

Sandsynligvis fordi det ikke rigtig er det, man gør på TikTok. Man er der mest for at blive underholdt og inspireret af folk, man ikke nødvendigvis kender i forvejen, og det foregår ’ i ’Til dig’-feedet, hvor alle kan ’gå viralt’.

Det er den side, du automatisk kommer ind på, når du åbner appen, og det er her, TikToks algoritme skræddersyr indhold lige præcis til dig. En funktion, som X, Instagram og flere andre siden har kopieret.

Men på TikTok har ’Foreslået til mig’-indhold altså fra starten reelt været ’Opslag, jeg selv har bedt om’, og derfor ser optællingen af de 100 første opslag på TikTok således ud:

På TikTok lægges der ikke fingre imellem eller skjul på, at alt handler om at blive set af så mange som muligt.

Flere følgere. Flere hjerter.

Mere mig.

Appen er bygget sådan op, at alle kan blive morgendagens store hit, selv om man ikke har mange følgere.

Så måske er det DIG, der går viralt næste gang, hvis du gør noget endnu vildere end i går.

Det hele er lidt på speed, og for mig er det lige ungt nok, men også irriterende dragende ligesom alle de andre feeds. Man falder nemt i gryden, og jeg glæder mig faktisk til at få slettet appen igen.

Min rygrad er nok ikke meget stærkere end Lars’, når det kommer til stykket.

En af de virkelig underholdende profiler, jeg faldt over på TikTok, hedder influencersinthewild, som der vist findes flere versioner af på de andre sociale medier også.

Den viser på helt vidunderlig vis, hvor tåbeligt det hele bare er. Optaget af en, der tilfældigvis bor på en influencer-venlig adresse.

Alle er en reklame for sig selv.

Det er som om, det gode mantra: ’Det fede er ikke sket, hvis ikke der er video af det’ er blevet til: ’hvis vi tager noget video, kan det være, der sker noget fedt’.

Hov, lyder jeg som en sur, gammel mand på 45 nu?

Det skal jeg beklage. Tilbage på sporet.

I den rigtige rækkefølge...

Ud over hvor mange reelle reklamer og reklamelignende indhold, vi frivilligt æder, afslører denne test også, hvordan de serverer det for os.

Rækkefølgen er jo ikke uvæsentlig i forhold til, hvor længe vi har tendens til at blive hængende, så det har de selvfølgelig alle en algoritmisk strategi for.

Grafikken herunder viser posternes rækkefølge fra 1 til 100 i alle fire apps.

Mønstrene på Facebook og Instagram, der begge ejes af selskabet Meta, minder om hinanden.

Der er pænt meget gult og rødt i begyndelsen af min scrolling. De skal sikre sig, at de når at sælge mig noget HVER gang.

Instagram er lidt mindre aggressiv end Facebook, der ikke før den 82. post giver mig flere end to selvvalgte opslag i træk.

Instagram slapper lidt af fra midt i 40’erne til midt i 70’erne, hvor jeg rent faktisk får 5 blokke af 5 opslag uden reklamer eller foreslået indhold.

Så går det gengæld også amok i de sidste 20 opslag, hvor jeg ikke får mere end ét ’selvvalgt’ opslag ad gangen.

Dér ved deres algoritme godt, at jeg nok er på nippet til at slukke, så der får den fuld gas med alt det, den ved, jeg kan lide. ’Vi har flere kattevideoer på lager, du! Og dem vil du meget hellere se end alt det, du selv følger. WE KNOW YOU, MAN’.

Det samme sker på Facebook. Fra opslag 90 til opslag 100 får jeg blot ét selvvalgt opslag. Resten er reklamer og foreslået indhold.

Elon Musks X, det tidligere Twitter, er mere ren i leveringen.

Der kan uden tvivl siges alt muligt skidt om de russiske bots, og alt hvad der ellers hærger på X, men i forhold til reklamerne får jeg overordnet set fire selvvalgte opslag og så en reklame hele vejen ned til midt i 70’erne. Herfra bliver mit feed komplet reklamefrit. De har solgt mig det, de ville. (Men Elon har vist også lidt knas med at få lokket annoncører til for tiden)

Hos TikTok er der også en form for rytme i leveringen. Den holder lidt igen med reklamerne i starten og giver mig blot tre på de første 20 opslag.

Og først i opslag 33 begynder den at vise mig de lyserøde ’reklamer i et opslag’, som derfra blandes med almindelige reklamer og ønskede opslag resten af vejen.

Der er masser af andre faldgruber og afhængighedsskabende tricks, man kunne dvæle ved i de apps, vi bruger (Det har vi gjort i denne artikel), men denne test handlede udelukkende om at vise både dig og på bedste selvterapeutisk vis mig selv, hvor meget indhold på de sociale medier, vi ikke har bedt om, men alligevel ukritisk sluger.

Men altså, jeg smiler da bredt af masser af det foreslåede indhold, jeg får vist. Folk er bindegale og skideskægge og pissedygtige, og det er blevet en del af pakken i de mentale frikvarterer, jeg tillader mig at tage.

På apps som TikTok er det ligefrem det, man primært kommer for. Det er derfor, de andre har kopieret deres ’Til Dig’-feed. Det virker. Vi gider slet ikke se på dem, vi kender i forvejen. De andre er meget sjovere.

Og derfor er jeg egentlig blevet en smule i tvivl om hele præmissen for denne artikel og test, fordi den tager udgangspunkt i en — måske forældet — ide om, at de sociale medier stadig har noget socialt over sig — altså, at det er dem, vi følger, vi gerne vil se i vores feed.

Sådan er det måske bare ikke længere. Måske har Big Tech haft held til at omkode os i takt med, at vores venner ikke poster så meget mere, og det bare generelt er blevet mindre sjovt at se på vores bekendtes rejser og børn og mad og den slags.

I mine feeds er der skaterboys, dancemoves, gør det selv tricks, fodbold-plays, madvideoer, Ukraine-krig, tryllekunstnere, vilde dyr, nogle der falder og slår sig og andre, der rammer et eller andet på lang afstand.

Det er så skizofrent og fragmenteret, at ens hoved selvfølgelig også må blive det.

Jeg tager skræmmende tit mig selv i at få en (måske kvik) tanke om et eller andet, fordi jeg har set noget inspirerende i et feed. Men tanken når ikke at bundfælde sig, udvikle sig, blive til noget, fordi jeg bare scroller videre. Og så et par opslag længere nede, tænker jeg: Hvad fa’en var det, jeg lige tænkte på..?

Og jeg er helt blank. Og må scrolle tilbage til det opslag, som jeg LIGE HAR SET for at huske det igen.

Det kan ikke være sundt at scrolle på den måde i timevis, men Big Tech ved præcis, hvilke knapper de skal trykke på for at holde på os og få os til at komme tilbage og altså i de helt grelle tilfælde vise os op til 57 procents reklamer og anbefalinger.

Og vi har selv accepteret det hele, da vi sagde ja til deres betingelser.

Du har ikke læst dem, men nogle gange behøver man ikke læse det hele for at forstå omfanget. Nogle gange er det nok omfanget i sig selv, der ligger et budskab i.

Så lad os slutte af med dem for de fire apps, vi har testet.

Og sluk så:)