Når jeg på en højlys dag mister orienteringen på min landevejscykel, bruger jeg ofte en enkelt stjerne til at få styr på verdenshjørnerne. Det er Solen i midten af vores solsystem. Jeg gør blot som de fleste andre dagaktive dyr, der bevæger sig over lange afstande, som også bruger Solen som kompas.
Men hvad gør en natsværmer, som flyver om natten, hvor Solen er gået ned? Den gåde har opsigtsvækkende forskning med dansk deltagelse nu løst. Opdagelsen er så stor, at et af verdens førende tidsskrifter, Nature, netop har valgt at offentliggøre nyheden.
For et forskerhold har med hjælp af en flyvesimulator opdaget, hvordan den australske bogong-natsværmer i ensom majestæt om foråret bærer sig ad med at flyve op til tusind kilometer for at søge skjul i kølige huler i de australske alper, hvor den aldrig har været før, for at beskytte sig mod den brandvarme australske sommer. For så om efteråret at flyve tilbage til det sted, hvor den kom fra. For ud over at bruge sin magnetiske sans af Jordens magnetfelt, har forskerne opdaget, at den også bruger stjernehimlen som vejviser.
»Vi har opdaget, at denne natsværmer kan bruge stjernerne som et ægte kompas til at finde vej til et meget afsidesliggende sted, hvor den aldrig har været før. Vi mennesker kan også navigere efter stjernerne med en sekstant, og nogle fuglearter, der trækker om natten, kan også bruge stjernerne som kompas. Men vores aktuelle opdagelse med natsværmeren er det første bevis på, at et hvirvelløst dyr også har den evne«, siger den australske professor Eric Warrant fra Lund Universitet i Sverige, som har stået i spidsen for undersøgelsen.
