Annonce
Debat 29. sep. 2010 KL. 10.07

»Muhammedtegningerne gravede kun grøfter«

Fem år efter karikaturkrisen gør tidligere overrabbiner Bent Melchior m.fl. status over konsekvenserne.

Seneste Nyt

Seneste TV

I dag

I går

AF Bent Melchior m.fl.

Skribenter

Indlægget er skrevet af:

Bent Melchior, tidligere overrabbiner

Benny Andersen, digter.

Fathi El-Abed, debattør og medstifter af Demokratiske Muslimer.

Flemming Chr. Nielsen, forfatter og oversætter.

Lars Kolind, bestyrelsesformand.

Rune Engelbreth Larsen, idéhistoriker og forfatter.

Zubair Butt Hussain, cand.polit.

I morgen er det fem år siden, at Jyllands-Posten offentliggjorde 12 Muhammedkarikaturer, hvoraf nogle var hånlige og dæmoniserende i en grad, så de fleste engang ville have kaldt dem propagandakarikaturer.

Den dimension udelades imidlertid, når sagen bekvemt reduceres til et spørgsmål om ’ytringsfrihed’.

Desværre har ekstremister reageret på offentliggørelsen med vold og dødstrusler, som vi selvfølgelig tager utvetydigt afstand fra, men det skal ikke hindre en diskussion af rimeligheden og hensigtsmæssigheden af kollektiv dæmonisering af religiøse mindretal.

Vi har ingen problemer med kritik af islam eller andre religioner, heller ikke med krasbørstig polemik. Men det betyder ikke, at vi behøver at bifalde hvad som helst. Det synspunkt deles da også reelt af de fleste.

Lod krisen eskalere
Modsat den første karikaturkrise tog den danske regering f.eks. prompte afstand, da Dansk Folkepartis Ungdom i 2006 gennemførte en hånekonkurrence, hvor Muhammed blev fremstillet som en øldrikkende og urinerende kamel.

Man mødtes med relevante ambassadører, og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen fordømte aktionen: »Deres smagløse optræden repræsenterer på ingen måde det danske folks eller unge danskeres syn på muslimer eller islam«.

Man kan nemlig godt kritisere hån, spot og latterliggørelse uden at undergrave ytringsfriheden.

Fem år efter karikaturkrisen er niveauet i den såkaldte værdikampdesværre foruroligende lavt.

Omvendt blev den første karikaturkrise en foræring til al-Qaeda & Co., især fordi dansk diplomati og basal omtanke desværre glimrede ved sit fravær og unødigt lod krisen eskalere.

Men paradoksalt nok hyldede Pia Kjærsgaard i 2005 spredningen af de hånlige Muhammedkarikaturer, hvorimod hun skarpt kritiserede pressen for at sprede historien om DFU’s hånekonkurrence: »Jeg synes, man bør rette en meget hård kritik af de nyhedsmedier, der har viderebragt det« (Pol. 9.10.2006).

Tankevækkende. Her havde hun tydeligvis foretrukket pressens selvcensur.

En skelnen mellem ’får’ og ’bukke’ i ytringsfrihedsdiskussionen er absurd – vi sætter blot grænserne forskelligt. Heller ikke vi er enige om alt, men vi er enige om, at ytringsfriheden ikke kan eller skal måles på, hvor hånligt og spottende vi kan dæmonisere mindretal.

Et tørklæde og et hagekors
Men fem år efter karikaturkrisen er niveauet i den såkaldte værdikamp desværre stadig foruroligende lavt blandt en del politikere fra hele det politiske spektrum; skønt Dansk Folkeparti utvivlsomt er lokomotivet i denne udvikling.

Når en uskyldig ramadanmiddag i Folketingets restaurant skaber alarmistiske tilstande i dansk politik og Mogens Camre erklærer, at »180 islamister« dermed har fået »foden indenfor på Christiansborg« (medregnet socialminister Benedikte Kiær og snesevis af andre gæster, der ikke engang er muslimer), er det den skinbarlige usandhed, der tegner dagsordenen.

Når Pia Kjærsgaard påstår, at »titusindvis og atter titusindvis« af indvandrere befinder sig i middelalderen, er det selvfølgelig lige så usandt.

Og det bliver ikke mere sagligt, at hun efterfølgende gentager, at muslimske indvandrere »lever på et lavere civilisationstrin«, og fremturer: »Det er en kendsgerning, og der kan føres sandhedsbevis for, at det hænger sådan sammen« (Jyllands-Posten, 9.10.2005).

Det bliver heller ikke mindre grotesk, når hun nazificerer et muslimsk hovedtørklæde: »Jeg giver Krarup fuldstændig ret i, at det er nøjagtig det samme symbol – et tørklæde og et hagekors« (TV-avisen, 29.4.2007).

Det handler ikke om ’takt og tone’ kontra ’polemik’, men om basal saglighed kontra åbenlyst sludder og vrøvl.

Frygt og medieeffekt
Hvorfor fremføres sådanne klokkeklare usandheder overhovedet? Hvis partiet virkelig ’bare’ ville diskutere integrationsproblemer, ville det vel ikke være nødvendigt at postulere, at alle indvandrere lever i middelalderen, eller at et tørklæde er et hagekors?

Vi kan vanskeligt se, at formålet er andet end den frygt og medieeffekt, som propagandistiske virkemidler skaber.

Tendensen smitter og følger ikke de traditionelle fløje. Der er saglige politikere på alle sider af debatten, men der er også højtråbende eksempler på det modsatte.

Tænk, hvis vi systematisk samlede klip, hver gang pæredanske fodboldfans gik amok, og konstant satte dem i relation til den danske kulturbaggrund?

Der er både regeringspolitikere og oppositionspolitikere, der læner sig op ad fordummelsen, når de af populistiske grunde benægter den antimuslimske slagside, som gennemtrænger debatten.

Men desværre lider medierne også af en vis berøringsangst, når det drejer sig om at udstille populistisk kujoneri og antimuslimsk vrøvl.

Andre, der kritiserer usandheder og stigmatiserende antimuslimsk retorik, mødes da også gerne med voldsomme personangreb. Skønt man 110 procent afviser al totalitarisme, herunder ikke mindst undertrykkende arabiske regimer, skal man skydes totalitære synspunkter i skoene.

Og som vi har set, er selv demokratiske muslimer såvel som jøder, kristne og ateister, der er gæster til en ramadanmiddag, »islamister« ifølge Camre.

Og hvis man har deltaget i en debat med personer, der af nogle stemples som »islamister«, sørger hundreder af antimuslimske debattører for, at man bliver meddelagtig i en konspiratorisk ’islamiseringsplan’.

Den værdipolitiske benzin
Proportionsforvrængninger, spot og dæmonisering udgør den værdipolitiske benzin, og derfor er heroiseringen af Muhammedkarikaturerne blot et symptom på udlændingedebattens evigt kørende stramningskværn.

Og der fyres godt op under bålet på internettet, hvor adskillige antimuslimske bloggere samler og udstiller udklip af enhver forbrydelse begået af borgere med indvandrerbaggrund.

Tænk, hvis vi systematisk samlede klip, hver gang pæredanske fodboldfans gik amok, og konstant satte dem i relation til den danske kulturbaggrund? Nej, vel. Men for muslimers vedkommende gøres kultur og religion altid til den afgørende del af problemkataloget, mens betydningen af social marginalisering og eksklusionsretorik forbigås.

Disse skævheder belyses alt for sjældent. Men det er vel let at se, hvordan en selektiv strategi af den art har ’inspireret’ og over tid ’bekræftet’ tusinders indvandrerfjendtlige fordomme.

Fem år efter karikaturkrisen er det derfor på tide, at vi erkender, at spot og dæmonisering har gravet alt for dybe grøfter og kun gavnet religiøs og politisk radikalisering. Så meget desto mere er der grund til at værne om mindretallets rettigheder.

Blot fordi totalitære regimer er langt værre, behøver vi vel ikke at sænke Danmarks standarder for retssikkerhed, lighed for loven og almindelig saglighed i den politiske debatkultur?

Bag om Muhammed-tegningerne

Få overblik over de vigtigste datoer og begivenheder i forløbet om Muhammed-tegningerne.

30. september 2005

Jyllands-Posten bringer 12 tegneres bud på, hvordan profeten Muhammed ser ud. Tegningerne bringes under overskriften 'Muhammeds ansigt'.

8. oktober 2005

Islamisk Trossamfund forlanger, at Jyllands-Posten giver alle muslimer en undskyldning og ligeledes trækker flere tegninger tilbage.

12. oktober 2005

Ambassadører fra 11 muslimske lande skriver et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og anmoder om et møde for at diskutere smædekampagnen i den danske offentlighed mod islam og muslimer

14. oktober 2005

Omkring 3.000 muslimer demonstrerer i København mod tegningerne.

15. oktober 2005

Politiken bringer tegningerne for første gang. Fem af de 12 tegninger trykkes i avisen, deriblandt Kurt Westergaards tegning med bomben i turbanen. Siden har Politiken bragt denne tegning ni gange.

21. oktober 2005

Anders Fogh Rasmussen afviser at mødes med ambassadørerne. Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen, skriver statsministeren i sit svar.

28. oktober 2005

11 muslimske organisationer politianmelder Jyllands-Posten for at have overtrådt såvel blasfemi- som racismeparagraffen.

December 2005

En delegation af muslimer bl.a. med deltagelse fra Det Islamiske Trossamfund og imamerne Ahmed Akkari og Kasem Ahmad rejser til Mellemøsten for at vinde støtte til en kritik af Jyllands-Posten og Danmark.

20. januar 2006

En sms- og emailkampagne for boykot af danske varer breder sig i Saudi-Arabien.

29. januar 2006

Libyen lukker sin ambassade i Danmark.

29. januar 2006

Dannebrog afbrændes under demonstrationer på Vestbredden og i Gaza og det meste af Mellemøsten.

30. januar 2006

Jyllands-Posten udsender en erklæring på internettet på dansk, engelsk og arabisk og i avisen til 'Ærede medborgere i den muslimske verden'. Her skriver JP blandt andet: De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde. Dokumentation: Jyllands-Postens undskyldning i 2006

31. januar 2006

Demonstranter i Gaza råber ’Død over Danmark’, kræver handelsboykot og sætter ild til portrætter af Anders Fogh Rasmussen.

2. februar 2006

Under et interview med den arabiske tv-station Al Arabiya undskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke for tegningerne, men understreger, at han personligt »er dybt bedrøvet over, at mange muslimer opfatter tegningerne i den danske avis som en krænkelse af profeten Muhammed«. Dokumentation: Interview med Fogh i arabisk tv 2006

3. februar 2006

En lille gruppe demonstranter trænger ind på den danske ambassade i Indonesien, men fjernes hurtigt fra ambassaden. En uges tid senere forlader personalet ambassaden pga. trusler.

4. februar 2006

Demonstranter sætter ild til den danske ambassade i Damaskus, Syrien.

5. februar 2006

Det danske konsulat i Beirut, Libanon, angribes af demonstranter, der sætter ild til konsulatet.

6. februar 2006

I Irans hovedstad stormer demonstranter den danske ambassade og forsøger at stikke den i brand.

28. februar 2006

En opgørelse viser, at en eller flere af de omstridte Muhammedtegninger har været publiceret i 143 aviser i tilsammen 56 forskellige lande. I Pakistan afbrændes dukker af den danske statsminister under voldsomme demonstrationer.

Ultimo februar 2006

Ifølge bogen 'Profet-affæren' udgivet af Dansk PEN er 89 mennesker blevet dræbt i forbindelse med optøjer under karikaturkrisen.

14. marts 2006

Rigsadvokaten beslutter, at der ikke skal rejses tiltale mod Jyllands-Posten for at have bragt 12 tegninger af Muhammed.

26. oktober 2006

Jyllands-Postens chefredaktør og kulturredaktør frifindes i byretten i Århus i en civil sag om avisens tegninger af Muhammed. Det Islamiske Trossamfund har sagsøgt de to redaktører for injurier og bagvaskelse af muslimer. Tidligere har både statsadvokaten i Viborg og Rigsadvokaten afvist at rejse straffesag mod Jyllands-Posten. Vestre Landsret stadfæster dommen 19. juni 2008.

28. september 2010

Norsk efterretningstjenste offentliggør, at en 37-årig mand har tilstået, at han i samarbejde med andre havde planer om at sprænge Jyllands-Posten i luften. Den 37-årige blev sammen med to andre varetægtsfængslet 8. juli. Ifølge det norske sikkerhedspoliti havde manden planlagt at slå en af muhammedtegnerne ihjel.

10. september 2010

Der sker en mindre eksplosion på et toilet på Hotel Jørgensen i Rømersgade i det indre København. Eksplosionen sker i forbindelse med konstruktionen af en bombe, som politiet mener skulle være sendt til Jyllands-Posten. Bombemanden - en etbenet tjetjener bosiddende i Belgien - er endnu ikke sigtet efter terrorparagraffen.

Sommeren 2010

Tre personer, der stod bag tegningerne af Muhammed i Jyllands-Posten, optræder på en officiel dødsliste i Al-Qaedas første engelsksprogede magasin, Inspire, der udgives på internet. Ialt ni personer optræder på listen, heriblandt Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose, avisens tidligere chefredaktør Carsten Juste og tegneren Kurt Westergaard, som lavede den famøse tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

12. februar 2008

PET anholder om morgenen tre mænd, som menes at planlægge et mord på tegneren Kurt Westergaard.

13. februar 2008

17 danske aviser genoptrykker en eller flere Muhammedtegninger.

28. august 2009

En saudiarabisk advokat, Faisal A.Z. Yamani, sender et krav til flere danske dagblade om, at de i avisen bl.a. bringer en uforbeholden undskyldning for at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning.

2. september 2009

Politiken offentliggør brevet fra advokat Faisal A.Z. Yamani og Tøger Seidenfadens svar.

27. oktober 2009

PET offentliggør, at der i Chicago, USA, i løbet af oktober er anholdt to personer, som planlagde et terrorangreb mod Jyllands-Posten. Planen blev kaldt 'Mickey Mouse-projektet'. Ingen danske aviser bringer Kurt Westergaards Muhammedtegning i den forbindelse. En af de sigtede tilstår i marts 2010, at han ville begå et terrorangreb mod Jyllands-Posten.

1. januar 2010

En 28-årig somalier trænger ind i Kurt Westergaards hjem med en økse. KW skjuler sig i et sikringsrum, og politiet anholder den 28-årige. Ingen aviser bringer hans karikaturtegning i den forbindelse. Somalieren sigtes efter terrorparagraffen.

19. januar 2010

Jyllands-Posten bringer en meningsmåling, der viser, at 84,2 pct. er enige i samtlige betydningsfulde danske mediers beslutning om ikke at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning efter attentatet på Kurt Westergaard 1. januar 2010.

Research: Politikens Bibliotek

Se også

Annonce
Annonce

DEBAT – Mere plads til debat og indlæg

Læs Politiken hver LØRDAG BESTIL I DAG

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Annoncer

Tophistorier Danmark

Annoncer

Seneste Danmark

Seneste TV Danmark

Foto: LEHMANN MARTIN
04:39

20. maj. KL. 07.34 Istedgade overgi'r sig aldrig

Det sker
Havnespot. Nogle af de bedste solsteder i København findes langs havnen. Her er det Toldbodens Grillbar. - Foto: Mathias Christensen
22. maj. KL. 12.02

Guide: Københavns bedste havnespots

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

find spisested
find steder med ...

Seneste Leder

Seneste læserbreve

Seneste Skriv

Seneste Dagens tegning

Mest læst i dag

Mest læst i går