Det var USA’s præsident, Barack Obama, der gjorde mig til modstander af krigen. Jeg er mig helt bevidst, hvor mærkeligt det lyder. Jeg er en stor beundrer af Barack Obama. Jeg anser hans kursskifte i forhold til forgængeren, den moralsk og demokratisk anløbne præsident Bush, for i fortvivlende grad nødvendig.
Med sine bevidste løgne, sin fatale ide om en præventiv angrebskrig, der endte med at polarisere Vesten og den muslimske verden, var Bush i færd med at føre verden et sted hen, hvor medicinen var farligere end den sygdom, den skulle kurere.

