De skændes med hinanden for åben skærm, i avisspalter og på blogs – og er vildt uenige om det meste.

Alligevel har SF’eren Villy Søvndal, den liberale Anders Samuelsen og DF’eren Pia Kjærsgaard nu mindst én ting til fælles:

De kan fra i dag kalde sig Danmarks tre suverænt stærkeste meningsdannere i 2010.

De er nemlig årets bedste til at være til stede i debatten og til at sætte dagsordener, der kan udfordre og flytte den offentlige opinion.

Det fremgår af en undersøgelse, hvor Politiken har bedt 40 personer fra medie-, forlags- og universitetsverdenen, der følger mediedagsordenen tæt, om at give 100 udvalgte debattører og meningsdannere karakterer fra 1 til 5 for deres evner som debattører og meningsdannere i året, der gik.

SE HELE LISTENDebattens superliga 2010

Her topper Villy Søvndal, Anders Samuelsen bliver nummer 2, og Pia Kjærsgaard kommer ind på 3.-pladsen.

»Det er påfaldende, at det ikke er regeringspolitikere, som er de mest indflydelsesrige meningsdannere. Årsagen er, at regeringen er kørt træt, og det har i 2010 givet markante autentiske politikere uden for regeringen en ekstraordinært stærk platform til at sætte dagsordener«, siger professor i statskundskab på Københavns Universitet Marlene Wind, som har været med i dommerpanelet.

LÆS OGSÅSådan lavede vi listen

Og den platform har de tre politikere virkelig udnyttet i året, der gik – hvis man skal tro vurderingerne fra Politikens dommerpanel. Det gælder først og fremmest Villy Søvndal.

»Den modige mand har jo insisteret på at flytte venstrefløjsvælgere fra én position til en anden – især på indvandrerområdet. Det har han gjort overbevisende, og missionen er langt hen ad vejen lykkedes. Også selv om han nu med pointsystemet har mødt muren i forhold til, hvor langt han kan flytte sine egne vælgere, som det fremgik af Politikens Megafonmåling i gårsdagens avis«, siger samfundsforsker Johannes Andersen.

Chefredaktøren på Familie Journal, Anette Kokholm, som også sidder i dommerpanelet, mener, at Søvndal også ligger nummer ét på grund af sin stil:

»Her er en hyggelig mand, som er god til at fortælle, hvad det er, han mener, og han er en enormt sympatisk og virker som en, der mener det godt, og som derfor brænder igennem på en overbevisende måde«.

Samuelsen som 2’er
Til nogens overraskelse er Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, lige efter Villy Søvndal. Men det er der en forklaring på, mener flere af dommerne i panelet.

»Nøgleordet er ’troværdighed’. Han er simpelthen blevet ved med sin liberale sirenesang, uagtet om han lå på 0,3 procent af stemmerne«, siger kommunikationsrådgiver Michael Kristiansen.

Marlene Wind kalder Samuelsen et ’wonderkid’, som er kommet frem på sin troværdighed, men hun peger også på pengene:

»Anders Samuelsen har ført en meget aggressiv kampagne med annoncer og meget andet, som har givet meget stor opmærksomhed«.

Ifølge Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, handler Samuelsens succes også om, at der for borgerlige vælgere er opstået »et kæmpe behov for nye liberale toner, noget andet i stedet for en slidt regering, noget, som markerer en anden mulighed end den, vi har kendt og er blevet trætte af«.

At Pia Kjærsgaard er med helt i toppen af dagsordensættende meningsdannere er ifølge mange af dommerne udtryk for en naturlov.

»Hun er jo den, der bare helt grundlæggende dominerer dansk politik. Ja, selv SF er jo hoppet med på Kjærsgaards vogn, bortset fra de radikale og Enhedslisten har hele det politiske liv i 2010 også danset efter hendes dirigentstok«, siger Marlene Wind.

Og Johannes Riis er enig:

»Hun er genial til at køre en dobbelt dagsorden: at være i opposition og på tværs – samtidig med at hun er ansvarlig for den politik, der bliver ført«.

Og Lars Løkke er helt væk ...
De tre mest dagsordensættende politikere – Søvndal, Samuelsen og Kjærsgaard – har, mener flere dommere, det tilfælles, at de er autentiske, troværdige og kan tillade sig at være markante og frække, fordi de ikke sidder med regeringsmagten.

Alligevel undrer det, at landets statsminister ligger helt nede på en 24.-plads over årets meningsdannere.

»En placering efter Politikens Lars Trier og lige foran Lars Seier er en gennemslagsmæssig fiasko for statsministeren. Ja, det er en kæberasler for Venstre, som i mange år har domineret den borgerlige værdidebat. Tænk bare på Uffe Ellemann-Jensen og Anders Fogh Rasmussen!«, siger Michael Kristiansen, der selv var Anders Fogh Rasmussens spindoktor.

»Ja, hvis Anders Fogh var statsminister, er jeg ikke i tvivl om, at billedet ville være anderledes. Han havde medierne i sin hule hånd, var dagsordensættende og meget proaktiv. I forhold til ham virker Løkke passiv, udbrændt, lidt sur, indadvendt og småtræt af journalisterne. Han er i det hele taget dårlig til at sætte en dagsorden«, siger Marlene Wind.

Og så er Lene Espersen slet ikke kommet på top 50.

»Statsministeren som nummer 24 og vicestatsministeren helt ude af listen. Hmmm. Tankevækkende! Men når man hele tiden skal ud at forsvare dårlige sager, kan det nok være svært også at finde tid til at gå ud og sætte dagsordener«, lyder det fra Johannes Riis.

Værdikæmperne
Men hvis Lars Løkke har svært ved at føre værdikamp, så er der andre, der kan. Og gør det. Værdikæmperne uden for politikernes rækker ligger rigtig højt på listen.

Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, forfatteren Carsten Jensen, Jyllands-Postens Flemming Rose og Cepos-juristen Jacob Mchangama ligger i top.

»Vi taler om en gruppe debattører, som kommunikerer klart og direkte og er i offensiven. De kan tale rent ud om, hvad de mener er forkert. F.eks. i forhold til indvandringen, krigsdeltagelsen, globaliseringen mv. Og det har også i 2010 givet dem en særlig platform i den offentlige debat«, siger Johannes Riis.

Ifølge retorikprofessor Christian Kock, der også har siddet i panelet, handler det også om lede ved de uautentiske politikere:

»Folk er blevet trætte af politikernes indøvede spin og deres debatuskikke. De har måske virket i 10-15 år, men nu er de ved at være tyndslidte og gennemskuede, og så vil man hellere have ærlige, klare og markante udmeldinger fra Tøger Seidenfaden, Carsten Jensen og Mchangama«.

Få kvinder
De bedst placerede kvinder er Pia Kjærsgaard på 3.-pladsen og Helle Thorning-Schmidt på 6.-pladsen. Men ellers er der ikke mange kvinder i toppen af debattens superliga.

»Der er påfaldende få kvinder, måske er der ranket for få, eller også er der bare utroligt få kvinder i meningslandskabet. Her har medierne en del af skylden«, siger Marlene Wind.

»Ja, det er ærgerligt. Mette Frederiksen bliver konsekvent kaldt ’Skrigeskinken’ i Ekstra Bladet og B.T., og dermed afmonterer man en kvinde, der mener noget. Men det handler også om redaktører, der skal blive bedre til at invitere kvinder ind«, siger Anette Kokholm.

Det sidste er Johannes Riis enig i. Men siger også:

»Listen afspejler jo en virkelighed, det kan vi ikke komme uden om. Det er mændene, der tegner debatten. Og det kan man jo kun beklage«.