Fristad? I dag tager Højesteret stilling i ankesagen om Christianias fremtid. Tegning: Philip Ytournel (se hele tegningen nederst i artiklen)

Der er sagt, skrevet, sunget og malet meget om Christiania.

Med god grund.

Fristaden er et enestående, 40-årigt eksperiment i frihed og frisind. Det er et naturligt debatemne, når mennesker mødes. Selv om det oftest tegnes op som en debat for eller imod, så er der i dag meget få, der mener, at Christiania helt skal væk. Vores ’modstandere’ siger jo selv normalisér Christiania eller lovliggør Christiania.

De mener altså tilsyneladende, at Christiania skal bestå. Det hele skal bare ligesom ordnes, synes temaet at være.

Alligevel er der endnu ikke fundet en varig løsning for Christiania. Det er der naturligvis mange grunde til, men den vigtigste er nok, at der er uenighed om, hvad Christiania egentlig er.

Ved du det?

LÆS OGSÅHøjesteret skal afgøre Christianias fremtid

Enhver christianit, enhver københavner og enhver turist vil vælge forskellige ord til at beskrive bydelen, frirummet, fænomenet Christiania. Du læser denne tekst med dit helt eget indre billede af, hvad Christiania er. Jeg har skrevet den med et andet.

To glødende Stadentilhængere kan sagtens være indbyrdes uenige om, hvorfor det er så vigtigt, at Christiania består, ligesom to glødende Stadenmodstandere kan være uenige om, hvad og hvor meget der skal ændres.

Alligevel er langt de fleste enige om, at der er nogle ting, som er så afgørende en del af fristaden, at Christiania simpelthen ikke ville være Christiania uden dem. Vi, der bor her, har sat ord på det. Seks sætninger med i alt 36 ord, for at være helt præcise.

SE POLITIKEN TVChristianitterne holder vejret før afgørende dom

På et fællesmøde i slutningen af sommeren 2004 formulerede vi de seks korte punkter, som tilsammen udgør essensen af Christiania. De sidste syv år har den lille liste været med i baglommen, når vores repræsentanter mødes med statens forhandlere.

Selv om listen er kort, er den en imponerende og vigtig bedrift for Christiania. Vi er mere end 700 beboere med hver vores drømme, håb og ambitioner for både os selv og for fristaden. Alligevel har vi kunnet opnå fuld enighed om de seks punkter. For dem, der ikke ved det, skal jeg her kort indskyde, at Fællesmødet kun kan træffe beslutninger i fuld enstemmighed.

For det første er det afgørende, at Christiania ikke splittes op eller indsnævres. Man kan ikke fjerne en afkrog hist og et område pist og bare kalde det, der er tilbage, for Christiania. Hvem eller hvad skulle man kunne ofre?

Det første punkt er derfor, at Christiania skal bevares samlet i hele sin nuværende størrelse.

Med central beliggenhed og naturskønne omgivelser er området et eftertragtet sted at bo. Bliver det muligt at spekulere i ejendom herude, vil mangfoldigheden hurtigt gå fløjten. I stedet vil her bo rige mennesker sammen med andre rige mennesker. Velhaverområder – kun for de få – har vi nok af. Christiania skal sikres imod kapitalisering af boligerne.

Det er ikke bankbøger eller livslange ventelister, der skal bestemme, hvem der flytter ind.

På Christiania kan ledige boliger søges af alle på lige vilkår. Så er det naboerne i området, der sammen vurderer, hvem af ansøgerne den ledige bolig er mest egnet til. Det er selvfølgelig klart, at Christiania skal bevare en blandet beboersammensætning, og derfor er det ikke til at komme uden om, at Christiania skal bevare retten til boliganvisningen.

Det samme gælder for Christianias byggeri, organiseringen af virksomheder, institutioner og kulturliv, lokaldemokrati og en masse andet, der har udviklet sig unikt på fristaden. Nytænkning og alternativer trives, fordi her er nogle andre udfoldelsesmuligheder. Forsvinder dét, så er Christiania allerede væk. Det er helt afgørende, at Christiania skal bevare selvforvaltningen.

Endelig er Christiania kendetegnet ved sin særlige styreform, hvor forslag kun besluttes ved fuld tilslutning fra dem, der bor i området. Den direkte indflydelse hænger tæt sammen med selvforvaltningen, der giver et aktivt demokrati og engagerede beboere. Når alt skal besluttes i fuld enighed, beskyttes individet mod flertallet, og alle tvinges til at tænke i hele løsninger i stedet for flertalsalliancer.

Det sjette og sidste punkt er, at Christiania skal bevare konsensusdemokratiet.

De seks punkter udgør Christianias forhandlingsgruppes mandat, når de sidder over for staten. De er formuleret af Fællesmødet i august 2004, da staten på elegant vis inviterede til forhandlinger ved at annullere den 15 år gamle rammeaftale og opsige den kollektive brugsret.

I dag gennemfører Unge Christianitter en lynkampagne for de seks punkter, jeg lige har opridset. Du vil blandt andet støde på plakater og postkort med mandatet, og du vil sandsynligvis også komme til at se vores video.

Unge Christianitter er et løst sammenrend af unge fra Christiania, som synes, at alle, der interesserer sig for fristadens fremtid, bør kende mandatets ordlyd.

Anledningen er naturligvis dagens afgørelse fra Højesteret. Også selvom dommen egentlig bare handler om en teknisk detalje omkring varslingsregler. Uanset udfaldet ændrer den ikke på status quo – det evige spørgsmål: Hvad skal der ske med vores hjem?

LÆS OGSÅChristianitter: Vi er bekymrede og fløjtende ligeglade

Vi slår et slag for mandatet, fordi det på en vidunderlig, ukompliceret måde udtrykker, at Christiania ønsker en varig løsning og afklarede forhold mellem staten og Staden. Det kan bare kun lade sig gøre, hvis Christiania bevarer sin essens. Uden den er der intet tilbage at forhandle om.

Det er muligt.

Fællesmødet har for kort tid siden besluttet at købe en af de største bygninger på Christiania, og staten har sagt ja til at sælge.

Der er altså indgået en aftale, som både tilgodeser hele Karnovs samlede lovsamling, som staten kommer med, og også tager højde for, at Christiania skal bevare sin ’Christianiahed’, som den er formuleret i de seks små mandatpunkter. Købet af Fredens Ark er et eksempel på, at der sagtens kan laves varige, gensidige aftaler.

Vi er glade for, at forslaget blev taget godt imod. Forhåbentlig kan det bane vej for flere resultater.

LÆS OGSÅChristiania kan købe 'Fredens Ark' for en krone

Christiania har levet en usikker eksistens lige siden begyndelsen. Nogle har en konstant frygt for bulldozere lige om hjørnet. Andre vil til hver en tid forsikre dig om, at det hele selvfølgelig nok skal gå.

Os i Unge Christianitter ser ikke nogen grund til bare at vente. Hvis fristaden også skal forundre og forarge de næste fire årtier, skal der laves en aftale, der giver Christiania ro til at udfolde sig og fortsætte eksperimentet.

Ordnede forhold uden frisindet og friheden er ikke en aftale om Christiania. Det er en aftale om at få mere af alt det andet, som der er så meget af i forvejen.

Christiania vækker ganske vist forskellige indre billeder fra person til person, men vi forbinder alle fristaden med noget, der ikke findes andre steder. Vi er altså enige om, at Christiania skal være anderledes, ellers er det ikke Christiania.