Nu nærmer valget sig langt om længe, og hurra for det.

I den forbindelse vil jeg gerne opfordre alle partierne og alle 179 medlemmer af det danske Folketing til at tage et grundigt kig på det politiske landskab.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg ret sikkert stemmer på rød fløj et sted. Ikke så meget fordi jeg er enig og stoler på partierne dér, men i langt højere grad fordi jeg ikke ser noget alternativ. Det er med andre ord i mangel af bedre.

Politik i dag er blevet til spin og varm luft (vi sender en knap så venlig tanke til Anders Fogh, der indførte den nye politiske metode og havde succes med den; nu gør alle det, og succesen udebliver naturligvis).

Jeg savner indhold. Jeg savner holdninger. Jeg savner meninger.

SIGNATUROverdosis af politisk skidtsnak

Paradoksalt nok er det parti, jeg foragter mest, også det parti, jeg respekterer mest: DF. Jeg finder Dansk Folkepartis holdninger usmageligt fordomsfulde og snæversynede, nærmest menneskefjendske.

Men de står dog ved dem, forsvarer dem og argumenterer for dem. Men her vender vi så tilbage til problemet: det, der i dag tæller som argumenter i dansk politik, er en fladpandet leflen for laveste (dummeste) fællesnævner.

Det smager af, at den enkelte politiker sjusser sig frem til, hvad han/hun tror, vælgerne vil høre, og så er det dét, man siger.

Jeg husker en ikke så fjern fortid, hvor politik syntes at handle om holdninger og meninger, og politikerens opgave var at argumentere for disse og overbevise flest mulige vælgere om rigtigheden af dem.

I dag giver man glatvæk køb på sine holdninger for et kryds på et stykke papir. I mine øjne er ingen af jer 179 medlemmer af Folketinget værdige til det hverv, der er blevet jer tilstået.

Parlamentsstank.  Tegning: Per Marquard Otzen.

Som jeres arbejdsgiver ærgrer det mig, at jeg ikke kan fyre jer alle sammen og ansætte 179 nye, der vil noget, der tør noget. 179 nye med visioner, mod og hjerte.

Jeg finder højrefløjens samfundssyn ækelt. Jeres bud på, hvordan vi hjælper de svageste, er absurd og meningsløs. At halvere en dagpengeperiode midt i en krise er at sparke til mennesker, der allerede er nede.

At høste træer i en plantage, inden man har rettens ord for, at det er lovligt, er at suspendere demokrati og retsstat og taler sit tydelige sprog om jeres ’samfundssind’.

Hvad værre er, I gør det uden at tøve, uden at ryste på hånden. De træer er døde nu, det tager uendelig lang tid, før der er nogen i samme størrelse igen. De mennesker, I har sparket til, er stadig nede, for I gør intet for dem.

Særligt ækel er DF vel i virkeligheden. Selvom de siger deres mening og står ved dem, så giver de konstant køb på én af deres mærkesager. »Vi skal gøre noget for de ældre« lyder refrænet, og alligevel har ældreplejen i Danmark vel aldrig været ringere end efter 10 år med DF som måske dét mest magtfulde parti i Danmark.

DEBATINDLÆGSkift politikere og embedsmænd ud hver 12. år

Hvis I på venstrefløjen sidder og smiler nu, så drop det. I er ikke en tøddel bedre.

I de første otte år af det helvede, der har været en borgerlig regering, var oppositionen ikke-eksisterende. Den var tandløs, meningsløs, harmløs.

Den sædvanlige røde syge med at prædike og tale ned til sine modstandere var dog intakt – stop det nu, det er ubeskriveligt dumt af jer at udstråle moralsk overlegenhed. Det er der ikke noget, der hedder i politik, det burde I, professionelle politikere, vide bedre end nogen.

Derudover skubber det flere væk, end det tiltrækker, og så er det i øvrigt kvalmt og hult.

Dernæst er I nødt til at lægge jeres formynderi på hylden og lade mennesker leve deres liv, også selvom I ikke bryder jer om måden, de gør det på – det kaldes demokrati.

Hæv underlæggeren for, hvornår man er ’svag’ og skal have hjælp.

LÆS OGSÅOppositionen må vise sig værdig til vælgernes tillid

Jeg vil dog ikke kun bebrejde jer, også I er ofre for verdens omstændigheder, og politik har udviklet sig i en retning, I på mange måder har været nødt til at følge for at overleve.

Det er mit klare indtryk, at hovedproblemet i dansk politik i dag er, at I alle sammen er karrierepolitikere. I har – helt naturligt – fokus på at pleje jeres karriere. På mig virker det, som om I prioriterer jeres politiske karriere højere end Danmarks trivsel. Det er et problem.

Derfor stiller jeg et forslag, helt uden illusioner om at I tager det op. Alene fordi det vil gavne vores land, men ikke jeres karrierer, vil I ganske givet afvise det blankt med en eller anden blanding af varm luft og spin, helt og aldeles blottet for substans og mening.

Men her er forslaget alligevel: Enhver politiker må være medlem af Folketinget i to, maks. tre, valgperioder. Derefter skal I ud i, hvad vi kunne kalde virkelighedspraktik, for at få en fornemmelse af, hvad jeres lovgivning betyder for almindelige mennesker.

Efter en valgperiode ude i virkeligheden er I velkomne til at stille op igen – med nye perspektiver og ideer.

Når al min bitterhed og desillusion bliver rullet tilbage, så må jeg erkende, at I også bare er mennesker.

Og som mennesker er det klart, at I kommer til at køre en bestemt jargon, en bestemt tankegang. At komme ud i virkeligheden, væk fra den parallelverden, jeg oplever Christiansborg er blevet, ville tjene til at inspirere jer, give ny energi og en klar fornemmelse af, hvilke problemer der faktisk batter noget.

LÆS ARTIKELPolitikerne shopper rundt mellem partierne som aldrig før

Så slipper vi for at høre på forslag om at forbyde øl til fodboldkampe og rockkoncerter. Til gengæld kunne det måske inspirere en enkelt eller to til at foreslå en oprydning i dagpengesystemet – nej, en rigtig oprydning!

I omgås tydeligvis primært politikere, derfor kan I kun tænke politisk. Resten af Danmark har en anden vinkel, og det ville klæde jer at sætte jer ind i den. Drop symbolpolitikken og frem med rigtige holdninger og meninger. Realpolitik, tak!

Helt uden håb om at få et svar med indhold.

Desillusioneret og træt til døden af ligegyldige karrierepolitikere uden samfundssind.