Digital adgang med e-avis for 149 kr./md.

I Nordirland er der tirsdag blevet sat ild til blandt andet en bus. Politiet har indsat pansrede køretøjer.

Maskerede unge går på gaden i Belfast efter knivangreb

Foto: Paul Faith/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Faith/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Hundredvis af indvandrerkritiske demonstranter er tirsdag gået på gaden i Belfast i Nordirland, hvor der blandt andet er blevet sat ild til køretøjer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters tirsdag aften.

Maskerede unge har været samlet flere steder i byen, og tv-billeder har vist flere sætte ild til en bus i den østlige del af byen.

Politiet har i den forbindelse indsat pansrede køretøjer.

Det sker, efter at politiet i landet har sigtet en sudansk mand for et knivangreb, der efterlod en person med alvorlige skader på halsen og hovedet.

Knivangrebet fandt sted i det nordlige Belfast mandag aften, og en video af angrebet blev efterfølgende delt bredt på sociale medier.

Den britiske premierminister, Keir Starmer, har beskrevet hændelsen som frastødende. Den efterforskes på nuværende tidspunkt ikke som terror, skriver Reuters.

Mandagens angreb fandt sted, mens spændingerne i Storbritannien er taget til. Det er blandt andet sket efter drabet på en studerende. Han blev døende lagt i håndjern af politiet, efter at han var blevet stukket en kniv.

Han blev lagt i håndjern, efter at gerningsmanden, som er sikh, fejlagtigt hævdede, at han selv var blevet udsat for et racistisk angreb, skriver Reuters.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her