Det hører til sjældenhederne, at journalister og mediefolk åbent erkender fejl og forkerte dispositioner.

Endnu sjældnere sker det, at de tager konsekvensen af deres tåbeligheder og nedlægger programmer eller udsendelseskoncepter.

Når det sker, er der grund til at standse trafikken på internettet og Rådhuspladsen og erklære national flagdag.

Lad os derfor sende dannebrog til tops i anerkendelse af DR, som for et par uger siden besluttede sig for at nedlægge radioprogrammet ’Top 179 – Jeppesen på P1’, bestyret af en af dansk presses mest bizarre og fascinerende personager, forfatter, kunstkritiker med mere Michael Jeppesen.

Én udsendelse og 27 minutters radiokarriere blev det til. Så var det slut, prut, finale. Og kan du så komme ud af studiet.

Hvad var så den gode Jeppesens kommentar og forklaring? »Det var simpelthen verdens dårligste koncept, jeg havde lavet. Det var et lortekoncept«.

Vi lader den stå et øjeblik. Som inspiration for hele den elektroniske del af mediebranchen – ikke mindst TV 2 og DR selv, som i disse dage fejrer sit 60-års jubilæum med temalørdag, masser af selvros og godbidder fra arkiverne.

Måske DR skulle bruge fødselsdagen til at invitere kollegerne fra Kvægtorvet til boller, lagkage og en workshop om, hvordan de med udgangspunkt i Jeppesens lortekoncepttænkning får muget ud i de skabeloner og journalistiske uvaner, de sender ud i det nationale luftrum.

Skulle de savne et afsæt for diskussionen, kommer her en håndfuld eksempler, der kunne have gavn af at blive underkastet lidt fordomsfri selvkritik:

Amatørisme i primetime:
Danseshows med stadig mere ukendte kendisser og 100 pct. talentfri talentkonkurrencer asfalterer på fjerde-femte-sjette sæson weekendens primetime med amatørisme på DR’s og TV 2’s hovedkanaler.

Hvad er der galt med dygtighed og begavelse som parameter for at komme i tv?

Realityficeringen:
Er der mon stadig nogen tilbage i den elektroniske ende af mediebranchen, som kan huske, hvordan verden så ud, før ’Big Brother’ for 10-12 år siden brød digerne til den nationale elektroniske andedam og sendte en flodbølge af realitykoncepter og leflen for ligegyldige menneskers ligegyldigheder ind i alle ender af sendefladen: quizprogrammer, dokumentar, tv-nyheder, journalistik osv.

Hvor findes modvægten til realitykoncepternes grundlæggende uvæsentlighed?

Værter, der er vigtigere end indholdet:
Antagelsen om, at en karismatisk studievært er forudsætningen for et populært radio- eller tv-program, er sikkert rigtig.

Men tv-stationernes dyrkelse og iscenesættelse af deres værter – og enkelte værters begejstring for sig selv – nærmer sig efterhånden en vittighed.

Journalister, der interviewer journalister:
Hvorfor bruge tid på at researche sig frem til en ekspert på en af landets forskningsinstitutioner, når man kan nøjes at snakke med en kollega for åbne mikrofoner?

Journalist til journalist-interviewet er blevet en foretrukken genre inden for alle stofområder i tv-nyhedsdækningen. Er det tid til at give de faglige kilder en renæssance – og kollegerne en pause?

Moderkanalernes udvanding:
Tjek DR 1 og TV 2 på en almindelig hverdagsaften. Er suppen efterhånden ikke så tynd, at der ikke længere er tale om suppe, men snarere om elektronisk brakvand?

Hvorfor har begge public service-stationer valgt at bruge al kreativ kraft og ambition på deres nichekanaler og lade moderkanalerne sejle i discountindhold?

Jo, der burde være nok at tale om til festlighederne i DR Byen. Og skulle det alligevel være svært at få selvransagelsen i gang, kunne man jo hidkalde Michael Jeppesen som oplægsholder.

Han har både en veludviklet sans for lortekoncepter – og modet til at kalde ting ved deres rette navn.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken