Ole Bjerg

Den 36-årige Ole Bjerg er ekspert i penge, sociolog, ph.d. og lektor på Copenhagen Business School.

Han bor på Nørrebro, gift og er far til Sylvester og Balthazar. Om sin interesse for emnet penge siger han:

»De fleste sociologer bliver slørede i blikket eller skræmte, når de hører om kreditforeningslån og den finansielle sektor. Det er alt for kompliceret, siger de. Og overlader hele denne vigtige bane til økonomerne og de lange ligninger. Men det betyder, at nogle grundlæggende spørgsmål vedrørende penge aldrig bliver stillet«.

Interviewet med pengeeksperten, sociolog Ole Bjerg fra CBS begynder bagvendt.

Interviewofferet spørger intervieweren: »Hvad er penge?«.

Intervieweren fumler med nogle sedler og mønter, som han lægger på bordet i sikker forvisning om, at han nu har svaret på det banale spørgsmål. Men det har han ikke.

»De fleste tror, at penge er mønter og sedler, man kan have i hånden. Men i finanskapitalismens tidsalder er kun 6 procent af de penge, der er i omløb, mønter og sedler. Resten er kreditpenge, som vi låner i banken. Det er dem, du og jeg bruger til at betale for vores bolig, bil, sommerhus etc. Hvis jeg går ind i banken og siger: »Jeg vil gerne låne 100.000 kr.«, så siger bankmanden jo ikke: »O.k., vent et øjeblik«, hvorefter han kommer op fra kælderen med et bundt tusindkronesedler eller guld. Nej, han siger: »Fint, Ole«, så taster han på sin pc og klik, klik, klik: »Nu sætter jeg 100.000 kroner ind på din kassekredit«. Pointen er, at banken udlåner nogle penge, som de ikke har. Her starter den udbytning, som ’Besæt Wall Street’-bevægelsen er en reaktion imod«.

Undskyld, men hvorfor bliver jeg udbyttet, bare fordi jeg får et lån til at købe en ejerlejlighed?

»Det gør du og alle andre skyldnere, fordi de fleste af de penge, vi bruger, er kreditpenge, som er rentebærende. Det vil sige: Det koster hele tiden noget at bruge dem. Hvem er det, der sidder og indkasserer de renter? Det er jo ikke staten eller Nationalbanken – som det kunne have været. Nej, det er private banker. I Danmark er det Jyske Bank, Nordea, Danske Bank etc., der tjener renter på penge, som de ikke engang havde i første instans. Det er en særdeles lukrativ forretning at stå for produktionen af penge. Derfor kan det undre, at vi har overladt denne forretning til private banker. Det svarer til at give private virksomheder licens til at opkræve afgift af vores brug af det danske sprog, ikke?«.

Har det ikke altid været sådan?

»Nej, i de seneste 30-40 år er kontrollen med skabelsen af penge gradvist blevet overladt til private banker. I takt med at større og større dele af samfundsøkonomien finansieres ved hjælp af låntagning og produktion af kreditpenge i private banker, opstår der en større og større klasse af skyldnere og gældsslaver, som er underlagt finansiel udbytning«.

Markedet tog over
Ifølge Ole Bjerg var det tidligere staten og centralbankerne, der kontrollerede pengemængden, vekselkurser og renter. Men så overtog de internationale finansielle markeder styringen, og i 1980’erne kom der yderligere liberaliseringer af kapitalbevægelser på globalt plan. Hele denne udvikling er blevet speedet op af digitaliseringen:

»Den tiltagende digitalisering af vores betalingssystemer – dankort, PBS, netbank etc. – betyder, at private banker er blevet i stand til at sætte nye elektroniske kreditpenge i verden. I dag er selve skabelsen af penge det centrale omdrejningspunkt for udbytning og omfordeling af ressourcer. Vi lever i den finansielle kapitalismes tidsalder«.

Men verden er jo også blevet rigere i de seneste 30-40 år? Så hvad er problemet?

»Når produktionen og cirkulationen af penge overlades til private banker, så underkastes værdien af disse kæmpe summer hysteriske udsving, som er blevet hverdag på de globale finansmarkeder. Den finans- og gældskrise, der i løbet af de seneste 3-4 år har bredt sig til stadig flere områder af samfundet, er ikke en kortvarig forstyrrelse, det er selve kulminationen på en finansiel udbytning, der har fundet sted i de seneste tre til fire årtier. Problemet er, at udsving i de spekulative finansmarkeder i dag næsten øjeblikkeligt forplanter sig til det almindelige menneskes økonomi«.

Hvordan påvirker det os?

»Læg mærke til, at finansnyhederne i tv kommer lige før vejrudsigten. Så samtidig med, at vi konstaterer: »Shit, det kommer til at regne i morgen«, får vi måske også at vide, at renten stiger, og så er min lille familie med hus, bil og sommerhus på røven. Pointen er, at dét, der sker på markedet, ikke længere kun er relevant for spekulanter, investorer og bankfolk, men for alle. Derfor er finansielle nyheder forsidestof i dag. For fem år siden ville væksttal for Tyskland stå nederst på side 7 i Børsen, nu rydder det forsiden på Politiken. Alle vores penge er afhængige af det her. Fordi vores pengesystem og samfunds- og privatøkonomi i stadig højere grad baserer sig på gæld og kreditpenge, som banker udsteder og tjener på«.

Hva’ mæ ansvaret?
I 00’erne blev der herhjemme og i andre vestlige lande sat rekord i salg af fladskærme, dyre udlandsrejser, sommerhuse, udendørspejse etc.

Du retter brodden mod bankerne, Ole Bjerg, men er problemet ikke, at middelklassen i Vesten har levet over evne – for lånte penge?

»Nej, man kan ikke reducere det her til et individuelt, moralsk forfald, som handler om, at middelklassen ikke sparer op, men gældsætter sig og lever over evne. Problemet er strukturelt! Det handler om nogle grundvilkår, du ikke bare kan melde dig ud af«.

Men det er da frivilligt, om man går ned i banken og låner 100.000 kr.?

»Er det? Hvis du f.eks. som 27-årig står og skal stifte familie og ikke har en lejebolig på hånden, så er du nødt til at låne penge i dag. For hvis du ikke låner penge til den bolig, så har du ikke noget sted at bo. Tidligere var det et grundvilkår for en arbejder, at han skulle sælge sin arbejdskraft. I dag er det et grundvilkår at optage et lån, som bankerne kan udbytte dig på«.

Sådan en som mig, et velstillet middelklassemenneske, der har lånt til ejerlejlighed og sommerhus – er jeg en gældsslave i den klassekamp, som du skitserer. Skal jeg ynkes?

»Nej, overhovedet ikke – også selv om bankerne tjener stort på at låne dig penge. Der er stor forskel på USA og Danmark. USA er finanskapitalismens arnested, derfor er krisen gået helt amok der, og den er ved at brække middelklassen midt over. Hvis du boede i USA, ville du måske være blevet fyret fra dagbladet Boston Globe og være en del af de mange arbejdsløse uden fremtid – men med en kæmpe gæld. Problemerne er også rykket til Europa – se bare på Grækenland. Midt i ulykkerne lukrerer finanseliten på det hele og udbytter alle, som skal bruge penge«.

Stop processen
Under parolen ’Vi er de 99 procent’ vinder ’Besæt Wall Street’-bevægelsen mere og mere tilslutning verden over. Ole Bjerg ser bevægelsen som udtryk for en gryende klassebevidsthed i klassen af gældsslaver og skyldnere. Men mener ikke, at protester i sig selv ændrer noget.

»Den globale finans- og bankelite ignorerer fuldstændig de protester, der udtrykkes via skilte, bannere, taler, blogs, sange, Facebook, YouTube, tweets etc. Strejker dur ikke. Og en Tobinskat med skat på finanstransaktioner tror jeg heller ikke på«.

Hvad tror du så på?

»Hvis store dele af under- og middelklassen i Vesten pludselig fik nok af at sidde og vente på, at de hver for sig går fallit, og i stedet bestemte sig for kollektivt at holde op med at betale af på deres gæld, så ville systemet kollapse for øjnene af selv den mest kyniske hedge-fund manager«.

Du anbefaler altså, at vi smutter fra regningen, efter at vi har mæsket os i overforbrug baseret på F1- og F3-lån, afdragsfrie lån?

»Jeg anbefaler ikke noget. Jeg siger ikke: Det skal I tage at gøre. Men jeg siger: Hvis I virkelig vil have finanskapitalismen til at kollapse, så er det der, I skal sætte ind. Nægte at betale gælden tilbage kollektivt«.

Vil det ikke ende i ragnarok?

»Men ... det er jo allerede ragnarok. Ikke i Middelklassedanmark – endnu. Men i USA og Grækenland. Og verdensøkonomien martres af kriser med stadig kortere mellemrum – 1987, 1998, 2001, 2005, 2007-08 og nu. Det særlige er, at kriserne fra at være begrænset til spekulanter nu rammer dybere og dybere ind i vores privatøkonomi. Ikke bare i USA og i underklassen, men også din og min økonomi. Vi bliver stadig mere eksponerede. Alle sammen. Og hvis du ikke som privatperson har gæld, arbejder du en virksomhed, der har det, eller bor i et land, der har det. Vi er alle en del af det, og det vil ramme Nordeuropa før eller siden«.

Hvad kan politikerne i Danmark gøre?

»De kan da underlægge pengemængden og produktionen af penge i samfundet politisk kontrol. Hvorfor ikke have folkebanker ligesom folkebiblioteker, hvor renteindtægterne tilfalder samfundet og os alle sammen?«.

Altså socialisme?

»Nej. At få styr på produktionen af penge og med gældsøkonomien er for mig at se ikke et venstrefløjsprojekt, men lige så meget et liberalt projekt, som handler om at gøre op med bankernes monopol på at kontrollere pengeproduktionen og folks liv. Det er klart, at vi ikke både kan indføre statskontrollerede banker og samtidig blive ved med at købe fladskærme fra Korea, en ny bil hvert tredje år etc. Men det kan vi efter min mening alligevel ikke med det system, som er ved at kollapse«.

Hvorfor ikke bare bryde ud og leve et liv uden gæld?

»Fordi det er bonderøvsromantik. Som jeg da godt forstår. Min lille familie bor i ejerlejlighed, og vi har da tit leget med tanken om at flytte til en andelslejlighed, ene og alene fordi vi gerne vil slappe af, når der kommer finansnyheder i fjernsynet. Slukke. Melde os ud. Men pointen er, at man ikke kan melde sig ud af sit samfund«.