Annonce
Annonce
Annonce
Debat 15. dec. 2011 KL. 13.10

Stem og skriv: Skal journalisterne ud af Christiansborg?

Journalisterne må indse, at det politiske miljø er blevet for indspist, mener Ritt Bjerregaard.

Afstemning

Hvad betyder det, at journalister og politikere bor dør om dør på Christiansborg?
  • Det styrker den politiske journalistik
  • Det svækker pressens rolle som kritisk vagthund
  • Det betyder intet. Både politikere og journalister er professionelle
0  har stemt

Der skal være afstand mellem de kritiske journalister og politikerne og deres spindoktorer.

Sådan skriver tidligere minister, EU-kommissær og overborgmester Ritt Bjerregaard i en kommentar i dagens udgave af Ekstra Bladet.

Bjerregaard påstår, at årsagen til den uheldige spinkultur ikke skal findes hos enkeltpersoner, men at den har fået lov til at gro i et system, hvor den kritiske presse spiser og arbejder side om side med de magthavere, den skal holde i ørerne.

MEDIEREDAKTØRMedierne har selv skabt spinmonsteret

»Journalisterne kan selvfølgelig opsøge viden og politikere og spindoktorer, ja hos alle mulige andre, når de har brug for det. Men de skal ikke gå op og ned af hinanden dag ud og dag ind«, skriver Ritt Bjerregaard.

Folketingets Presseloge er foreningen for de medieansatte, der har deres daglige gang på og omkring Christiansborg. Foreningens formand, Danmarks Radios Henning Olsson, er der omtrent 180 medlemmer af foreningen, der har eksisteret siden 1918.

Er journalisterne blevet for gode venner med politikerne? Eller styrker det tætte forhold den politiske journalistik? Deltag i debatten herunder.