I Politiken 4.2. interviewes i en stort opsat artikel tre unge, der er gået aktivt ind i kampen mod Acta. Godt, der er gang i de unge, al respekt for det.

Men ER det Politikens nyopfundne hjertesag, ’korstoget imod ophavsretsloven’, der gør, at der ikke skal mere til end tre uoplyste unge mennesker fra Aalborg, før man – ukommenteret – fylder tre sider med vrøvl og sludder, eller at ’ungebevægelsen’ symboliseres af en flot Guy Fawkes-maske (4.2), der vil pryde kultursektionsforsiden.

Jeg kender ikke Acta-traktatens indhold ord til ord. Jeg har dog forstået, at traktaten ikke ændrer nogen regler om adgang til nettet her i landet, men primært er rettet mod ulovligheder i omgang med rettighedsbeskyttede mærkevarer og patenter i det store udland.

Denne forstærkede fokus på pirateri og ulovligheder er Novo Nordisk, Lego, Danfoss, den danske møbelindustri og mange tusind andre danske virksomheder rigtig glade for. Hitmans, Volbeats og Aquas store succeser i udlandet ville heller ikke give brød på nogens bord uden rettighedsbeskyttelse.

DEBATINDLÆGACTA er lyssky indgreb mod internetfriheden

Unge aktivister har længe forlangt frihed på nettet, alt gratis uden begrænsende regler. Unge har lov til den slags opfattelser, men der er sørme ikke meget bæredygtigt helhedssyn eller hensyn til andre grupper i det ståsted.

Et ’frit’ internet uden regler for nogle – kan nemlig stærkt begrænse andres frihed. F.eks. kunstneres frihed til selv at bestemme over egne værker.

Dette har Danmark vedtaget og knæsat med resten af verden i Rom- og Bernerkonventionerne.

Det skal der altså mere end tre uoplyste Aalborgdrenge og en forvirret Politikenredaktør til at ændre på.

Nettet er genialt til at udbrede musik, film, litteratur osv. Brugere såvel som kunstnere – og kunsten – trives i det ’hurtige møde’ på nettet. Nogle kunstnere ønsker at donere deres frembringelser gratis til menneskeheden, andre kunstnere ønsker at tjene de penge, som ophavsretsloven giver dem ret til, på deres anvendte produktion.

LÆS OGSÅAnti-pirataftale sparker gang i digitalt ungdomsoprør

Borgerens frie valg giver ham ret til helt at fravælge det indhold, der koster penge – men ikke til selv at vælge, om man vil betale for det, man bruger.

Uden opretholdelse af ophavsretten – også på nettet – kan den kunstner, der har valgt at leve af indkomsten fra sine rettigheder, kun meget vanskeligt opretholde sin eksistens og sin produktion af nyt kvalitetsindhold.

Min rettighed er – uden aktiv opretholdelse – ingen ret, og politikeres legitimering af gratis brug af mine produktioner ser jeg som en de facto-ekspropriation og konventionsomgåelse.

Er nettet da så fuldstændig forskelligt fra den analoge verden, at enhver retstilstand er ophørt? Skal kun børneporno og terrorisme bekæmpes, mens al anden ulovlig virksomhed får lov at sejle sin egen sø? Er gratisprincippet ophøjet til en ny menneskeret? Nej, heldigvis ikke.

Nogle lovgivere forstår, at hvis vi – uden at komme til at skraldergrine – skal kunne tale om at skaffe landet indkomst fra ’vidensøkonomi’ eller ’oplevelsesøkonomi’, går det ikke uden respekt for – og opretholdelse af –ophavsretten.

Kunstnere og producenter kan bare kan lave nogle lovlige tjenester på nettet, så løser det hele sig af sig selv, siger man. Men ingen lovlig tjeneste kan konkurrere med tjenester, hvor alt er gratis.

LÆS ARTIKELNy rapport: Det er blevet farligere at være på nettet i Danmark

Der er i dag masser af muligheder for f.eks. at købe musik lovligt på internettet. Alligevel udgør ulovlig fildeling og streaming stadig 95 procent af al musik trafik på danske IP-adresser. Lovligt uden om loven dur ikke. Nyt forslag ønskes fra alle sider, tak.

Grooveshark-tjenesten ser lovlig ud, men har ingen aftale og betaler intet til kunstnerne. Mange kalder YouTube lovlig. Niks, blot genialt udtænkt svindel med ubetalt indhold.

Al musik på YouTube med f.eks. undertegnede er lagt op af velmenende mennesker, som Google tvinger til med et flueben at tage personligt juridisk ansvar for uploadet. På en måned har YouTube i USA fået fem millioner henvendelser fra utilfredse kunstnere – 5 millioner!

En uetisk businessmodel, hvis du spørger mig, for to dage senere ligger alt indholdet der igen. Engang skulle kunstneren sige ja til en aftale, før hans produktion kunne bruges af andre til forretning. Nu skal kunstneren bede om at slippe.

Jeg vil ikke finde mig i at få mit levebrød stjålet, mens halvdelen af politikerne smiler af ’den øgede demokratisering’ på nettet og messer ’nye forretningsmodeller’ til kunstnerne.

Man må kunne forlange, at kritikerne er med til at pege på realistiske alternative løsninger på indholdsleverandørernes overlevelse.

Ophavsretsloven er bestemt ikke hævet over debat, men basis står fast. Kunstneren ejer sin egen kreation, indtil loven er ændret over hele verden.