Annonce
Debat 20. feb. 2012 KL. 23.41

Det er ingen synd for muslimer at smage svinekød

Muslimens indtagelse af svinekød kan forsvares ud fra et religiøst synspunkt

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
1
Emner:

Mellemøsten
Flygtninge og indvandrere
Kirke og tro
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Murat Tamer
Murat Tamer er jurastuderende.

Debatten om den muslimske elev fra Hotel- og Restaurantskolen i Valby er mildt sagt blevet hysterisk, usaglig og derved kørt af sporet helt uden grund.

Svinekødforbuddet er at finde i Koranens 2:173, og i det samme vers forbydes også ikkehalalslagtet kød, kød fra selvdøde dyr og blod.

Jeg er selv hele mit liv opdraget med, at svinekød er urent og beskidt, og derfor er min umiddelbare reaktion på at spise svinekød ubehagelige sammentrækninger i mit spiserør, der ender i brækfornemmelser.

LÆS OGSÅ I har endnu ikke fattet religionerne

Men i en objektiv kritik er det især vigtigt at nævne forbuddet mod ikkehalalslagtet kød, som nævnes i samme vers som forbuddet mod svinekød. For hvis en muslims indtagelse af kød skal bestemme, om pågældende er muslim eller ej, ser det ikke godt ud for mange muslimer i Danmark.

Internationale fastfoodkæder og restauranter har som bekendt ikke halalslagtet kød. Det er supermarkedernes friske kød heller ikke. Og hvis man spiser okse- og kyllingekød fra disse steder, hvilket jeg vil vove at påstå, at langt størstedelen af muslimerne i Danmark gør, indtager man altså kød, som er nævnt forbudt i samme vers som forbuddet mod svinekød.

Lige præcis muslimens indtagelse af svinekød kan forsvares ud fra et religiøst synspunkt

Murat Tamer

Ydermere køber Hotel- og Restaurantskolen i Valby næppe halalslagtet oksekød til deres undervisning. Det kød ville en muslimsk elev ikke have noget imod at spise eller smage efter tilberedning, selv om det er lige så forbudt som svinekød.

Der står også i punkt 2 i samme vers:

»Men hvis nogen bliver tvunget, uden at gøre det af lyst eller for at overtræde forbuddet, da begår han ingen synd«.

Man kan her argumentere for, at den muslimske elev bliver tvunget til at smage på svinekød og skal smage uden at gøre det af lyst - jamen så er der ingen synd.

Den dansklibanesiske stjernekok Wassim Halal har flere gange udtalt, at han i kraft af sin stilling er nødt til at smage på den tilberedte mad, før han serverer den - også selv om det er svinekød, men han spytter svinekødet ud igen.

Debatten har været domineret af hysteri og hykleri, fordi der er en berøringsangst forbundet med at stille krav til den muslimske befolkning.

Naturligvis skal man ikke tvinges til at spise noget som helst, man ikke har lyst til, hvad enten man er muslim, jøde, vegetar, mælkeallergiker etcetera.

Men lige præcis muslimens indtagelse af svinekød kan forsvares ud fra et religiøst synspunkt, fordi det er under tvang, uden lyst, og fordi en kok bør kende sit levebrød - madens smag - inden servering.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ANBEFALEDE KOMMENTARER

21. FEB

Who cares

1) Regler i alverdens mærkelige trosretninger må folk selv rode med - i deres privatliv. Når man er ude og skal udføre et stykke arbejde skal den slags pjat pakkes væk.

2) Der er forskel på at være mælkeallergiker eller at have en anden sygdom, og så at pålægge sig selv religiøse regler. Medmindre man da sidestiller sygdom og religiøsitet, men det går jeg ikke ud fra, debattøren er ude i.

3) Mmmmm, bacon. (det burde måske være punkt 1)

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (3)
21. FEB
Murat Tamer | stud.jur.

Svar: Who cares

Kære Henrik

Tak for dit svar.

Jeg sammenligner ikke sygdom og religiøsitet. Tværtimod. ;) Jeg mener helt klart, at sygdom er en kategori for sig. Mit indlæg skal tjene flere formål. Det første er at oplyse om reglerne vedrørende indtagelse af kød i religionen samt de generelle og udbredte overtrædelser, der er forbundet med disse for slutteligt at kæde det hele sammen med svinekød, hvor man faktisk kan undtages, så længe man er tvunget til at spise kødet og ikke gør det af lyst. For Gud er barmhjertig og tilgivende. Jeg ville altså aflive hysteriet og berøringsangsten, der har hersket i debatten.

Når det er sagt, mener jeg ikke, at man skal tvinges til at indtage noget uanset årsag.

Desuden er jeg enig i, at religion er et privat foretagende. Det bliver understreget yderligere af, at religionen ikke er universel, men derimod har mange ansigter, fortolkninger og praksis især med udgangspunkt i individet selv.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
21. FEB

Vildsvin?

Jeg vil vove at påstå at langt de fleste muslimer har et afslappet forhold til svinekød.
Da jeg boede i Tunesien var jeg flere gange på vildsvinejagt i Atlasbjergene.
Jeg tænkte ved mig selv første gang, at nu ville jeg bestemt få mere gris på gaflen end jeg havde plads til, men nej jeg fik ikke mere ud af det end mine tunesiske venner for de omdøbte vildsvinene elegant til at være antiloper, men jeg havde alligevel nok til mig selv..
Det beviser at de fleste muslimer har et helt normalt forhold til troen som vi har her i Danmark ,ja vi er måske endnu mere afslappet så man må sløjfe gudstjenester fordi ingen gider besøge dem.
Og jeg oplevede flere gange da der var Rhamadan at nogen brød reglerne, og spiste midt på dagen, og da jeg spurgte fik jeg til svar : Allah ser alting men han siger ikke noget!

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (3)
22. FEB
Murat Tamer | stud.jur.

Svar: Vildsvin?

Kære Erik

Tak for dit svar.

Jeg er desværre ikke helt enig med dig i dit indlæg. De fleste muslimer har netop ikke et afslappet forhold til svinekød. Faktisk er svinekød den største synd især for muslimer i vesten. Det er mere ikkehalalslagtet oksekød, der er et afslappet forhold til, selv om dette er lige så forbudt som svinekød, da det står nævnt i samme vers i Koranen.

Det er også korrekt, at alle ikke er så højtidelige omkring Ramadanen, men der er trods alt en del, som stadig overholder det.

Mit bidrag til debatten skulle egentligt beskrive baggrunden for forbuddet, praksis og sætte ord på det hykleri, der sommetider finder sted. Altså med min logik er det besynderligt, at man ikke har noget imod at spise burgere fra fastfoodkæder hver weekend, selv om bøfferne ikke er halalslagtet, samtidig med at man gemmer sig bag religionen, når man frasiger sig svinekød.

Når det er sagt, skal ingen naturligvis tvinges til at spise noget, de ikke vil.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
28. MAR
Hans Erling Jensen | Meningstilkendegiver

Svar: Vildsvin?

Denne historie er bare lavet for at score kassen. I Sverige er der en ung pige af samme familie, som fik 60.000 for helt samme sag nogle uger inden.

KLAG OVER INDLÆG | Anbefal
21. FEB
Jan Kristoffersen | Selvstændig, forfatter, jurist ...

Tak for oplysning.

Hej Murat Tamer,

Tak for information. Altid rart med lidt fakta og nuance i en debat der ofte er meget sort/hvid.

Vh Jan K

0 SVAR
KLAG OVER INDLÆG | Anbefal (1)

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

23. maj. KL. 00.01 Bæredygtig træhest

Det sker
Åbning. Nu kommer der gang i brød-konkurrencen på Gl. Kongevej. Fredag åbner Andersen Bakery stor butik på Frederiksberg. - Foto: PR-foto
22. maj. KL. 13.27

Brødgigant fra Hiroshima rykker ind på Frederiksberg

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning