Denne kommentar vil adskille sig fra det meste, som i ca. 10 år har været skrevet i danske medier om Rusland.

Op til det nyoverståede valg har den ikke fået for lidt. Danske journalister har malet et entydigt negativt billede af Rusland, som jeg vanskeligt kan genkende.

Jeg har et tæt forhold til Rusland, har rejst der og haft job i landet gennem mere end 25 år. Desuden er jeg russisk gift og har mange nære venner i Rusland.

Mange journalister beskriver Rusland som et nystalinistisk styre og Putin som en ny Stalin. Det er en aldeles forkert tolkning af det land, som stræber efter at finde sin vej frem fra en vanskelig fortid.

LÆS LEDERPutin er både vinder og taber

Samuel Rachlins kronik 1. marts skuffede mig. At danne sig en mening om Rusland på grundlag af YouTube-videoer og Facebook synes jeg ikke fremmer en forståelse af dette vigtige, men også komplicerede land. I hvilket som helst land i verden kan man finde unge mennesker, som maler overskæg på politiske ledere og skriver alt muligt obskønt om dem.

Hvorfor beskriver vi ikke Frankrig og USA gennem alle mulige YouTube-videoer, der sviner lederne til?

Jeg er ikke Putin-forsvarer. Jeg savner bare nuancer i billedet af Rusland.

Jeg er ofte rejseleder i Rusland og oplever, at danskere bliver dybt overraskede over, at der er så relativt frit og fredeligt, og at de moderne russere virker frie og langtfra de skræmte mennesker, som Rachlin synes at tro, at russerne stadig er. Rusland er ikke en fascistisk stat. Den mangler ganske det totalitære islæt.

Der er heller ikke tale om, at gamle kommunister har genoplivet den sovjetiske stat med den kraftige ideologiske ensretning.

Rusland er dog heller ikke en idealstat. Der er autoritære træk, også korruption, uregelmæssigheder ved valget, ja, men vi har ikke at gøre med en totalitær stat. Det er en vigtig forskel.

Jeg har i forbindelse med research til en bog om Rusland de senere år rejst over det meste af Rusland og talt med flere hundrede russere. Jeg mødte ikke de bange mennesker, som danske journalister ofte omtaler. Jeg snakkede med mennesker i provinsen, som ikke var bange for at demonstrere.

For gennem alle Putinårene har russerne demonstreret på livet løs. Det er ikke først nu, at nationen er vågnet, som danske medier ofte fejlagtigt beskriver det. Jeg mødte masser af Putinkritikere, jeg har købt publikationer med alle meninger.

Det undrer mig, at man i de fleste danske medier dæmoniserer Putin og i næsten samme grad romantiserer den lille liberale vestligtbegejstrede opposition. Mange af dem havde høje poster under Jeltsin. Tror man virkelig, at al godhed, klogskab og moral er koncentreret i denne lille gruppe, som er temmelig isoleret i Rusland?

Mange danske medier synes at fremstille de store demonstrationer mod Putin som værende organiseret af Boris Nemtsov, Garri Kasparov og andre kendte liberale. I december så jeg Boris Nemtsov i en dansk tv-reportage sige, at »nu har vi folket med os«.

LÆS OGSÅRinge fremmøde skuffer den russiske opposition

Jeg kunne da se Edward Limonovs ’tropper’ bagved. Han er nationalbolsjevik. Deres kritik af Putin er en ganske anden end de isolerede liberales. De kritiserer Putin for at være alt for blød over for tjetjenerne og for svage over for vesten.

Viktor Anpilov er også en del af Det Andet Rusland. Ham har jeg for nogle år siden snakket med, hvor han roste Stalin i høje toner og endte med at introducere mig for Stalins barnebarn, Jevgenij Dsjugasjvili.

Den kendte advokat Aleksej Navalnij hører også til dem, journalisterne godt kan lide, ikke ufortjent. Han har en interessant hjemmeside, hvor han skriver om korruption. Det er tiltrængt i Rusland. Men han optræder også på russiske nationalisters møder og siger ting, som danske journalister ikke interesserer sig for.

Hvorfor tror vi i Vesten altid, at oppositionen i stater, hvis ledere vi af forskellige grunde ikke kan lide, deler vores liberale holdninger?

I de 10 år, Putin har siddet ved roret, er Rusland blevet et mere stabilt samfund. Rusland har fået en økonomi, der fungerer langt bedre end det kaos, Jeltsin efterlod landet i. I 1998 var landet bankerot og dybt forgældet. I løbet af 00’erne blev Rusland gældfrit og benyttede bl.a. oliepengene til at opbygge en stabiliseringsfond – som i Norge.

LÆS OGSÅPutin: »Vi har vundet en ærlig kamp«

Millioner af russere har fået en højere levestandard i dette årti. Kan det overraske, at Putin har været populær? Mon ikke det er her, vi skal finde grunden til hans popularitet og ikke i hans påståede skrækregime eller russernes påståede autoritære natur?

I modsætning til hans forgængere, Gorbatjov og Jeltsin, har Putins popularitet holdt sig gennem alle årene. Det har efter min mening været et rationelt valg. Det er Putins stabiliseringspolitik, som har skabt den middelklasse, som nu også går på gaden for at demonstrere.

Og glem ikke, at alternativet til Putin kunne have været ganske rædselsfuldt!