Præster læser Bibelen som Fanden selv

statskirke. Modstandere af vielse af homoseksuelle i folkekirken, har støtte i kirkens egne hellige tekster. Omvendt må man huske på, at en religion ikke er identisk med dens hellige tekster.
statskirke. Modstandere af vielse af homoseksuelle i folkekirken, har støtte i kirkens egne hellige tekster. Omvendt må man huske på, at en religion ikke er identisk med dens hellige tekster.
Lyt til artiklen

De bibelske teksters holdning til homoseksualitet kan ikke diskuteres. Den slags betragtes som forkasteligt, ækelt og utåleligt i enhver henseende. Den del af kirkefolket, som er modstander af vielse af homoseksuelle i folkekirken, har derfor støtte i kirkens egne hellige tekster. Omvendt må man huske på, at en religion ikke er identisk med dens hellige tekster. De gamle tekster er skrevet af mennesker engang for længe siden og udtrykker deres opfattelser. Nutidens kristne, som mener noget andet, må derfor sortere i teksterne, så de bliver meningsfulde i 2012. Den slags sker hele tiden. Præster læser Bibelen som Fanden selv, nemlig yderst selektivt. Ellers ville de slet ikke kunne bruge den gamle bog. Det er fortolkningen, der er det afgørende. Brugeren bestemmer, ikke teksten selv.

Kampen er med andre ord religiøs, og det er kun, fordi folkekirken er en del af staten, at den kommer til at forstyrre os andre. Man bør således bemærke, at kønsdiskriminerende forhold er dagligdag i langt de fleste religioner, men vi accepterer det som en del af religionsfriheden og er normalt ret ligeglade. Hvad med jødiske rabbinere? Eller muslimske imamer? Homoseksuelle ægteskaber blandt jøder og muslimer? Niks. Ikke på vilkår. Men folkekirken er en del af staten, og så må vi naturligvis kræve ligestilling. Alternativt kan vi fyre alle de kvindelige præster for at komme Det Nye Testamente i møde, men så bliver der bare ballade på den front. Altså er der kun én vej: Omdan folkekirken til et trossamfund på linje med alle de andre ved at skille den fra staten. Det er jo alligevel så moderne med privatisering og markedsvilkår for hvad som helst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her