1 million kroner solgte jeg Lars von Triers film ’Antichrist’ for til Sydkorea.

Mit skrantende firma havde på dette tidspunkt et årligt underskud på over 17 millioner, så kontrakten faldt på et tørstende stykke jord.

Filmen har visse scener, som i visse lande voldte lidt problemer med censuren, men var dog gået igennem nåleøjet de fleste steder. Men Sydkoreas censur viste sig mere stædig end resten af mine markeders kontrollører, og den ventende godkendelse trak ud.

LÆS ANMELDELSE'Antichrist' er et grotesk mesterstykke

I mellemtiden blev filmen distribueret på vanlig vis i en række lande, og da vi endelig fik den sydkoreanske censurs godkendelse, ringede min distributør i landet for at fortælle mig dette, og jeg reagerede glad over beskeden.

Der var dog lige det aber dabei, at i mellemtiden var filmen allerede på markedet i Sydkorea. Både på det digitale piratmarked, men sandelig også som piratkopierede dvd’er med det originale omslag.

Min lokale distributør kunne fortælle, at den million, som jeg havde regnet med kom, kunne han simpelthen ikke finde afsætning for, så han blev nødt til at ophæve aftalen, da han ellers ville gå konkurs.

1 million i tab for en film på et marked. Det er voldsomt! For de penge kunne jeg have en ekstra producer med stab ansat i et år, og de kunne i den periode skabe to-tre nye værker! Jeg kunne afdrage på min gæld til banken og sove tryggere!

Foruden firmaet går glip af pengene, er filmens instruktør, skuespillere, komponister også tabere, da de får del af indtjeningen! Så den ene film på det ene marked betyder tab for en del mennesker!

Jeg ser med forundring på den offentlige debat om pirateri! Læser Forbrugerrådet og socialdemokrater og venstrefløjspartier udtale, at min branche må finde andre måder at tjene penge på!

Jeg tror, det bliver svært at lave en liveopførelse af Per Flys ’Arven’ i Farum Grusgrav og tjene penge på det.

Jeg tror, Lars von Trier og Susanne Bier vil have svært ved at tilfredsstille et sponsorat ved at stille skarpt på Arla-letmælk i filmens åbnings scene.

Jeg anerkender, at unge mennesker danner piratpartier og agiterer for et frit net. De er så uendelig meget velkomne til at bruge ti timer om dagen på at producere film, de så gratis lægger ud på nettet.

Men så skal de også nøjes med at oploade egne værker! De skal da vel ikke bestemme, hvordan mine produkter skal distribueres?

LÆS DEBATNetpirat: Jeg betaler, hvis filmen er god

Jeg tænker på det lille land. Vi satser så uendelig meget på at blive førende inden for brancher, hvor det ikke er den frie adgang til råvarerne, der giver os et forspring.

Vi har besluttet, at viden og jobskabende kreativitet er vejen frem. Men hvorfor er Novo Nordisks tænkning mere hellig end Lone Scherfigs?

Hvis det var ulovligt kopieret medicin, ville alle vel vide, at det var dødeligt for Skandinaviens største virksomhed, hvis det blev udnyttet af andre end ejerne af ophavsretten.

Hvordan får vi så has på dette problem? Jo – i Tyskland kan vi som producenter uden problemer få oplyst IP-adresser på folk, der ulovligt downloader vores film, så vi kan retsforfølge dem.

I Frankrig modtager man op til tre advarselsbreve, og standser man så ikke sine ulovlige aktiviteter på nettet, bliver internetforbindelsen blokeret af udbyderen.

Begrænsning af den personlige frihed, råber Forbrugerrådet, men er det ikke at sidestille med et kørekort?

Man har en licens til at føre automobil, så længe man respekterer færdselsloven, og gør man i graverende grad ikke dette, bliver kørekortet inddraget.

LÆS OGSÅMå man stjæle, bare fordi man kan?

Respekter, at jeg og mine svende og svendinder gør et arbejde for at skabe nogle produkter, der kommer rundt i hele verden. Bliver hyldet, får priser og markerer Danmark som et filmisk foregangsland.

Accepter så, at vi for at vedblive med dette skal have vores rimelige betaling for det, vi gør – det forventer I selv om jeres daglige arbejdsindsats.

I al kærlighed.