SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Spring ud af skabet!
Slutrunden giver os chancen for bryde tabuet om homoseksualitet i fodbold.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
På et pressemøde efter Italiens første kamp ved EM i fodbold blev angriberen Antonio Cassano spurgt, om der var nogen homoseksuelle på det italienske hold.
»Svanser på vores hold?«, svarede han retorisk til stor morskab for den italienske sportspresse. »Det håber jeg ikke«.
Cassano har nu undskyldt sine bemærkninger. Den slags kan man ikke sige for rullende kameraer i 2012. Og dermed er sagen sådan set lukket.
LÆS OGSÅForbund banker stjerne på
plads efter bøssekommentar
Men under overfladen lurer en dybere sandhed om stemningen blandt
fodboldspillerne: Det er ikke i orden at være bøsse. Fodbold er for raske
drenge og stærke mandfolk. Homoer kan gå til dans eller ridning.
For et par år siden fortalte formanden for Spillerforeningen, Mads Øland, at der ikke var en eneste bøsse i den danske Superliga – i hvert fald ikke nogen, som var stået frem. I England er der omkring 4.000 professionelle mandlige spillere. Men tilsyneladende ikke en eneste, der er ude af skabet.
En opfordring til fodbolddrengene: Spring ud! Eller spring i det mindste ud som tolerant heteroseksuel.
Emilie Turunen
Måske skyldes det, at den eneste spiller, som har fortalt, at han var til
mænd, Justin Fashanu, efterfølgende blev udsat for trusler og chikane. Han
flyttede til USA, hvor han i 1998 begik selvmord.
Enkelte spillere har kritiseret det homoforskrækkede fodboldmiljø.
I et indlæg skrev tidligere Brøndby-spiller Asbjørn Sennels: »I det professionelle fodboldmiljø, hvor jeg dagligt færdes, er ord som ’homo’ og ’svans’ yndede skældsord. Det er ord, der i fodboldverdens klichéfyldte machokultur er hyppigt anvendte og en så fortærsket del af jargonen, at de fungerer mere som godmodige drillerier end egentlige skældsord«.
Men drillerierne forplanter sig altså i en grad, så fodbold er renset for
erklærede homoer.
Mens den udbredte racisme blandt tilskuere og hos spillerne i det mindste er
erkendt, er der fortsat larmende tavshed om homofobien. Det er en skam. De
professionelle fodboldspillere er rollemodeller for en hel generation af
unge drenge og piger.
Fodbold er inspirerende og engagerende. Derfor sidder millioner af mennesker
for tiden hver aften klistret til skærmen, når spillerne ved EM duellerer på
talent, vilje og sammenhold. Desværre er fodbolden også dybt konservativ.
Netop nu har vi chancen for bryde tabuet og berøringsangsten over for
homoseksualitet i fodbold.
Derfor en opfordring til fodbolddrengene: Spring ud! Eller spring i det
mindste ud som tolerant heteroseksuel.
Se også
- Sprang ud som bøsse: Jeg var nødt til at forlade topfodbold 29. mar 16.00
- Amerikansk landsholdsspiller springer ud - og stopper 15. feb 22.37
- Dansk topmålmand går til kamp for homoseksuelle 23. nov 11.50
- Homoseksuel topspiller: Jeg spiller skuespil hver dag 20. sep 14.33
- Forbund banker stjerne på plads efter bøssekommentar 12. jun 23.40
- Homoseksuelle raser mod italiensk EM-stjerne 12. jun 22.00
Læs hver dag
- 23. maj
- 23. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










