Danskerne skrev historie, da de for snart et år siden gav landet en ny regering.

For første gang nogensinde fik landet en kvindelig statsminister, og for første gang nogensinde kunne mit parti, SF, sætte sig for bordenden, når der blev forhandlet og givet retning.

Det var en kæmpe sejr for venstrefløjen og en kæmpe mulighed for et parti som SF, der først og fremmest er sat i denne verden for at forandre – og aldrig må forfalde til blot at forvalte.

LÆS OGSÅRadikale æder regeringen op indefra

Danskerne var trætte af ti år med Venstre ved roret. De ville se forandring. Det var det samlende mandat, regeringen fik fra vælgerne. Giv os en ny fortælling om vores lille land. En fortælling, der er spundet i solidaritet og humanisme.

På valgnatten var jeg ude til SF’s valgfest. Der var på mange måder en mærkelig stemning. Mange af de unge var euforiske. Nu skete det – nu fik vi en ny statsminister. Andre gik med en lidt blandet smag i munden, og indtil flere gange blev jeg mødt med replikken: »Operationen lykkedes, men patienten døde«.

SF døde ikke den nat. På ingen måde. SF sejrede, fordi vi tog ansvaret på os, hvilket er en helt afgørende forudsætning for at forandre verden til det bedre. Samtidig krævede den vælgermæssige tilbagegang selvransagelse.

Vi havde bundet os for tæt op på Socialdemokraterne. Vi havde ikke set en valgkamp for os, hvor vi skulle slås med Ø. Vi havde med andre ord taget den fremgang for givet, som vi havde kæmpet os til ved forrige valg. Vi troede, at de erobrede stemmer var trofaste, og at vi havde både de gamle kernevælgere og de nye lønmodtagere i vores hule hånd.

Det havde vi bare ikke.

PETER MOGENSENKlar sejr for Thorning - men blodig rekyl på vej

På valgnatten sendte landets kommende statsminister i sin tale en varm tak til sine venner i SF. Siden har vist ingen talt om den tætte forbrødring mellem det store arbejderparti og det socialistiske folkeparti.

Regeringen har fået store dele af sin politik igennem i den relativt korte tid, den har siddet. Det skal den have – selv om landets kommentatorer og højrefløjen ynder at råbe løftebrud og svigt. Faktisk har regeringen allerede i sin korte levetid fået op mod 87 procent af regeringsgrundlaget gennemført. Hatten af for det.

Samtidig er mange af ministrene kommet godt, endda overordentlig godt fra start. Jeg er selv pavestolt af Ida Aukens arbejde på miljøområdet og det engagement og drive, hun viser. Jeg har som sundhedsborgmester i København armene oppe over hovedet af glæde over, at Astrid Krag har sat privathospitalerne stolen for døren og er gået til kamp mod den store ulighed i sundhed. Det er både godt og rigtigt.

Men alt andet lige så har regeringen ikke formået at give danskerne troen på ’projektet’. Regeringen har ikke formået at skabe en ny fortælling for landet, der er bæredygtig på den anden side af DJØF-segmentet, og det er nok i virkeligheden det største fejlskud. Danskerne forstår ikke, hvad regeringen vil. De kan ikke mærke jer.

LÆS ARTIKELHans Engell: Højrisiko for nedsmeltning i SF

Efter ti år med frit valg og privatisering af velfærden, der har fået danskerne til at tænke på sig selv først, så er der brug for at nytænke velfærden. Den chance har regeringen forpasset.

Tilbage står et projekt baseret på økonomiske modeller og fremtidige forventninger til arbejdsudbuddet, en sønderskudt forhandlingsmulighed med fagbevægelsen og en stor kø af nedslidte lønmodtagere uden mulighed for at gå på efterløn. Det er ganske enkelt ikke stærkt nok!

Politik handler om mere end kække hop fra den ene forhandling til den anden. Der er nødt til at være et samlende projekt. Der er nødt til at være en samlende konstellation af partier, der bakker op om regeringen og giver retning. Det har I sat over styr med skatteforliget. I kan ikke længere regne med Enhedslisten, I har selv tvunget jeres støtteparti ud over kanten.

Og det er bekymrende. Intet parti kan leve med at blive taget for givet. Det vidste Anders Fogh, da han inviterede Dansk Folkeparti ind i varmen og gennem ti år belønnede partiet med indflydelse. Det burde Helle Thorning også vide. Tillid og lange seje samarbejder er afgørende for at kunne komme igennem med sit værk. Det er forhandling for nybegyndere.

Nu er der så lavet et stort forlig med højrefløjen på skat. Regeringen har valgt side. I den sammenhæng accepterer jeg sådan set, at den samlede skattereform er nødt til at tage hensyn til, at der er tre partier i regeringen. Den er et kludetæppe af rødt og lilla. Sådan må det være, når regeringen spænder fra de radikale til SF.

Jeg accepterer sådan set også, at regeringen har syntes, at den fik mest af sin reform igennem med V og K, selv om reformen endte med at frede boligejerne. Desværre er det perspektiv også uendeligt kortsigtet.

LÆS OGSÅSF'er vil fyre Thor Möger som skatteminister

Jeg har som SF-borgmester ikke indflydelse på Socialdemokraternes politik, men jeg håber, at I lytter med.

Til min egen partiformand: Kære Villy. Vi – dit bagland – tror på ’Projekt Regering’. Vi synes, vores ministre har skabt gode resultater. Men vi har brug for, at du sætter dig for bordenden og banker god SF-politik ind i den samlede regering. Giver os retning og gør os stolte.

Brug sommerferien til at sætte den nye retning sammen med Socialdemokraterne og de radikale, så vi kan vende tilbage og give det hele en ny start. Lige nu er vi alt for mange, der dukker hovederne, og bakker op om politikken mere af pligt end af ærlig social indignation, og det er ikke holdbart i længden.